Hør her«. Dar kigger alvorligt på mig hen over bordet. »Vi skulle filme et krigsråd, og jeg forestillede mig et bord med plads til at have fem mænd, inklusive mig, stående rundt om. Men de havde jo fandeme bygget et palads i dimensionerne 1:1!«.
»Der står 100 sorte mænd med spyd. Der går geparder rundt! Ikke nogle, der blev lagt til digitalt bagefter, men rigtige geparder. I en eller anden ubeskrivelig kongestol sad John Turturro og var skaldet og spillede Farao, og man fik fucking mascara på. Der gik hundredvis af mennesker rundt, fire-fem kameraer snurrede, og i en større kreds rundt om var der flere tusind mennesker«.
Han fanger mine øjne over en kaffekop. Han kan godt lide at fortælle:
»Dér i midten – lige i midten af alt det – skulle jeg stå sammen med Christian Bale og Joel Edgerton. »Lad mig høre replikkerne!«, råber Ridley så. Og lige inden – mens man drak en sidste tår kaffe, inden man gik ind – spurgte jeg mig selv: Du vil gerne lave film, ikke? Okay? Så værsgo’!«.
