Foto: Christine Vierø Larsen

Sprogforsker: Kommaer er ret ligegyldige

Det er lige meget, hvordan vi sætter komma. Folk forstår alligevel teksten. Derfor er der ingen grund til at stramme kommareglerne, siger sprogforsker Ruben Schachtenhaufen.

Hvor mange i dette land kan sætte et korrekt komma?

»En af de gamle mænd i Sprognævnet har vist sagt, at der måske er 100 mennesker, der kan gøre det korrekt. Der er ingen tvivl om, at det er ganske få mennesker, der har styr på alle reglerne. De fleste af os kan godt sætte de mest almindelige kommaer og adskille hovedsætninger og sætte kryds og bolle. Men kommareglerne er meget mere end kryds og bolle«.

Er det et problem, at så mange af os ikke kan sætte korrekt komma?

»Nej, det er et meget lille problem. Hvis det var væsentligt at sætte komma, ville vi være bedre til det. Det er noget, nogle folk går op i for at kunne vise, at de har hørt godt efter i skolen. Det er ikke, fordi en tekst bryder sammen, hvis man ikke kan sætte komma helt korrekt. Det gælder i øvrigt mange af de retskrivningsregler, vi har. Om man sætter ’t’ i slutningen af adverbier, eller om man skriver ’nogen’ eller ’nogle’. Det er ikke noget, vi gør forskel på, når vi taler. Vi klarer os fint i talesproget uden at markere den slags ting. Vi holder alligevel fast i, at man skal lære det, men det har primært til funktion at vise, at du er god til grammatik«.

Så kommaet betyder mere som en slags social markør, end det gør for den rent praktiske forståelse af en tekst?

»Ja, det er en slags intelligenstest, vi har indlagt i sproget. Når du skal skrive en tekst, kan du samtidig vise, at du mestrer nogle bestemte regler. Man kan sige, at det siger noget om dig som person, hvordan du kommaterer. Det er en hurtig måde at tjekke dine intellektuelle færdigheder på. Når vi læser en tekst, vurderer vi ud fra blandt andet kommasætning, hvor begavet, belært og dannet en person, du i det hele taget er. Men det afholder os også netop af den grund fra at tage nogle mennesker seriøst, som i virkeligheden burde blive taget seriøst, bare fordi de tilfældigvis ikke har styr på reglerne. Hvis de ikke har styr på kommaet, er vi tilbøjelige til at vurdere, at de nok generelt ikke har så godt styr på tingene«.

Men er det ikke også en sigende indikator om en persons evner til at forstå og mestre alle mulige ting, om de behersker tegnsætning?

»Jo, i et vist omfang. Men det er ikke helt rimeligt, for det er ikke alle, der har lige let ved at have styr på grammatik. Du kan jo godt for eksempel have styr på noget naturvidenskabeligt uden at have styr på grammatik. Og du kan også have været udsat for nogle dansklærere i folkeskolen og i gymnasiet, der ikke har styr på reglerne og ikke har kunnet lære dig dem. Derfor er det måske ikke din egen skyld, at du ikke kan sætte komma«.

Så er du vel glad for, at Dansk Sprognævn nu igen vil granske kommareglerne og se, om man kan lave nye, klare kommaregler?

»Det er jo fjollet at have nogle retskrivningsregler, som folk ikke overholder. Sådan er det i dag. Så er der forskellige muligheder: Enten kan man bruge flere kræfter på at lære folk reglerne, eller man kan lave om på reglerne. Men vi kan lige så godt indrette kommareglerne efter den måde, folk synes, det er naturligt at sætte komma på, og så lade være med at bruge en masse kræfter på det«.

Så i stedet for at stramme reglerne, burde man bløde dem op?

»Jeg synes, det er i orden, at folk sætter forskellige kommaer. Når man som sprogforsker kigger på, hvorfor folk sætter kommaer, som de gør, er der som regel en god forklaring på, hvorfor de gør noget andet, end der står i retskrivningsreglerne. Det er ikke, fordi de er dumme, tværtimod er de gode til at gennemskue nogle strukturer i sproget, som de vælger at følge i stedet for at følge ordbogen. Jeg synes, man skulle lade være med at bruge kræfter på at få folk til at sætte komma anderledes. Man må spørge sig selv, om der ikke er andre ting, det er mere relevant at bruge vores undervisningsressourcer på«.

Hvad synes du?

»Jeg synes, der er mange ting, der er vigtigere end at sætte komma. Det kan være et bredere kendskab til fremmedord og gamle ord, kendskab til, hvordan man skruer en tekst sammen, så den er forståelig, eller forskellen på talesprog og skriftsprog. Når man læser gymnasieopgaver, er der andre sproglige problemer, der er langt mere forstyrrende end nogle forkerte kommaer«.

Hvordan har Dansk Sprognævn forvaltet kommaet?

»Ikke særlig godt. De har forsøgt at indføre ’det nye komma’, og det synes jeg personligt er et meget fornuftigt kommasystem, der medfører, at der bliver sat færre kommaer. Og reglerne er lettere at lære end det grammatiske komma. Men befolkningen har ikke taget det til sig, den del af arbejdet har de ikke gjort særlig godt«.

Er det overhovedet realistisk at få én kommasætning, som vi alle sammen kan?

»Nej, det tror jeg ikke. Hvis vi kigger på, hvordan folk i det hele taget bruger sprog, er der ikke to mennesker, der gør det på samme måde. Jeg synes heller ikke, der er grund til at gøre den måde, folk bruger sproget på, til noget forkert. Ligesom vi har forskellige dialekter, bør vi kunne tolerere, at der er forskellig grammatik, når vi staver«.

Man taler om, at Sprognævnet nu åbner op for endnu en kommakrig. Hvorfor bliver det så ophedet, når vi diskuterer kommaer?

»Kommaet er noget, vi som sprogsamfund går og slår hinanden i hovedet med. Det er en sproglig myte, vi bliver ved med at fortælle hinanden, at det er vigtigt at gå op i kommaet. Man kan sammenligne det lidt med en vandrehistorie. Når vi laver videnskabelige undersøgelser og læsetests og den slags, kan vi se, at kommaet spiller en meget lille rolle. Men den slags læser befolkningen ikke, så derfor bliver vi ved med at reproducere den myte«.

Er det også sådan, at hvis man selv mener, man er god til at sætte komma, er det en fornøjelse at sætte røde streger under andres kommafejl?

»Ja, der er nogle, der har meget stor tilfredsstillelse i at påpege andres fejl. Det i sig selv kan være sjovt. Og det benytter vi os af i alle mulige sammenhænge, uden at tænke på om det overhovedet er vigtigt eller værd at bruge undervisningskræfter på. Det er et spil; en intellektuel test af, hvem der er bedst til at huske reglerne, meget mere end det er noget, der har en betydningsbærende funktion«.

Men medlemmer af Sprognævnets bestyrelse siger, at de netop vil revidere reglerne, fordi kommaet er betydningsbærende.

»Man kan sagtens komme med eksempler på en tekst, der bliver fjollet, hvis kommaet ikke er sat korrekt. For eksempel: ’Spis mormor’ eller ’Spis, mormor’. Men sprog fungerer på den måde, at det gerne vil forstås. Så medmindre man er en genstridig regelrytter, der holder på, at hvis der er en grammatisk fejl, har man også ret til at misforstå teksten, er der meget lidt anledning til misforståelser på grund af kommaer, som er sat forkert«.

Synes du overhovedet, vi skal sætte nogen kommaer?

»Det kan være meget praktisk nogle steder. For eksempel i opremsninger. Men hvad vil der mon ske, hvis man bare lod folk sætte dem, som det passede dem?«.

Jeg er lidt forvirret nu. Hvordan skal jeg egentlig kommatere dette her interview, hvis jeg skal være tro mod det, du har sagt? Hvad synes du?

»Det er ikke lige meget, hvad du gør, for hvis du sætter kommaerne forkert, får du nok en masse henvendelser fra vrede læsere, som sjovt nok godt kan læse og forstå din tekst, men som også kan identificere, hvor kommaerne burde have været. Men hvis du gerne vil undgå alle de vrede reaktioner, er det en god idé at sørge for, at kommaerne står på en måde, så de ikke forstyrrer«.

Publiceret 13. januar 2015

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce