Første gang Per Kirkeby opdagede, at noget var galt, var til den officielle åbning af hans soloudstilling på Tate Modern i London. I flere år havde den internationalt anerkendte billedkunstner glædet sig til at se sine store malerier brede sig over ti sale på det engelske museum. Nu havde rulletrappen ført ham og hans kone, Mari Anne Duus, op i bygningen, og han trådte ind i den første udstillingssal.
»Hvad er det for nogle billeder?«, udbrød han.
For han genkendte ikke et eneste.
Malerierne var Kirkebys egne. Det vidste han godt rationelt. Problemet var, at de synsindtryk, han fik, ikke resulterede i en genkendelse.
