Den danske modborger taler ghettodansk. Han er muslim og ser Illuminati-videoer på internettet. Han drømmer om det perfekte kup, overvejer at aflægge sin manddomsprøve i krigen i Syrien og har en fornemmelse af, at dommedag er nært forestående. Han er opvokset i en ghetto, stemmer ikke ved valgene, er ofte kriminel, ryger hash og kommer nemmest til orde i debatten ved at lave ballade, når TV 2 News er i nærheden. Det er så også det nærmeste, han kommer en politisk arena i sit liv.
»Folkeskolens fineste opgave er at uddanne eleverne til at blive medborgere i samfundet. Det er idealet. Når det lykkes, føler man sig både fagligt og socialt integreret. Men nogle gange går medborgerskabet wrong, oftest blandt minoritetsdrenge, der klarer sig dårligt i skolen, ikke er særlig gode til dansk og heller ikke har et billede af, at de nogensinde kommer til at realisere sig selv og få en karriere eller et godt liv«, siger den iranskdanske rapper og cand.scient.adm. Ali Sufi.
Han er opvokset i en militærlejr i Irak, hvorfra hans forældre kæmpede mod styret i Iran, inden familien i 1991 kom til Danmark. Han har boet i et parcelhuskvarter i Aarhus, i ghettobebyggelsen Bispehaven i Hasle og på den københavnske vestegn. Og hele sit voksenliv har han lavet rapmusik og arbejdet med minoritetsdrenge i socialt belastede kvarterer.
For et par år siden skrev han sit speciale på RUC, ’Navigation i kampterræn’, om tendenser til modborgerskab blandt minoritetsdrenge, hvis liv er grundlagt i ghettoer som Tingbjerg eller Mjølnerparken. Drenge, som har tilbragt dagene udendørs i en større børneflok, hvor de største har opdraget de mindste og haft minimal kontakt til det danske samfund.
En marginaliseret position, der bliver bygget videre på i folkeskolen, hvor lærerne afviser at tale om den ramadan, der er en del af deres liv, og i stedet prøver at lære dem om det danske demokrati og den ytringsfrihed, der giver samfundet ret til at fornærme deres profet.
Selv er Ali Sufi ikke endt i en marginaliseret position. Efter at have læst politik og forvaltning i Roskilde har han startet sit eget pladeselskab, hvor han arbejder med kunstnere med minoritetsbaggrund.
»Forestil dig, hvor godt jeg har det med mig selv«, siger han.
»Jeg lever i et samfund, hvor jeg kan lave præcis, hvad jeg har lyst til. Men mange minoritetsdrenge møder hele tiden muren og føler ikke, de kan realisere sig selv«.
Det er jo bare midlertidigt
Kimen til modborgerskabet blev lagt i 1960’erne og 1970’erne, hvor et nyt proletariat fra primært Pakistan og Tyrkiet blev importeret til manuelt arbejde. De blev indkvarteret i ghettoer og befolkede dem med en transitkultur, fordi både samfundet og de selv troede, deres ophold var midlertidigt. Sådan var det også, da Ali Sufi selv for 23 år siden kom til Danmark som flygtning.
»Indtil jeg fyldte 25 år, troede jeg, at jeg ville rejse tilbage. Jeg læste på RUC, fordi jeg ville have en uddannelse, der kunne bruges i Iran. Men da jeg fik mit eget pladeselskab, holdt den tankegang op«.
Den 22-årige mand med palæstinensisk baggrund, der dræbte to og sårede fem i København, har træk til fælles med modborgerskabet. Han voksede op i et belastet kvarter, var kriminel og røg hash og havde ingen politisk arena, hvor han kunne diskutere med folk, han var uenig med. Han var så marginaliseret, at ikke engang bandemiljøet ville kendes ved ham. Men terror ville Ali Sufi måske ikke kalde weekendens skyderier:
Hvis han ikke havde ramt de symbolske mål, var det blevet defineret som noget andet end terror. En kriminel, forvirret drengs handlinger måske
»Hvis han ikke havde ramt de symbolske mål, var det blevet defineret som noget andet end terror. En kriminel, forvirret drengs handlinger måske«, siger han.
Og kriminelle, forvirrede drenge findes der mange af blandt modborgerne, der sandsynligvis har oplevet, at det er svært at få et arbejde og blive lukket ind i nattelivet. Og det, som Ali Sufi kalder »danskernes frygt for absolutte sandheder«. Som betyder, at man ikke bare accepterer, at der er én gud, at der er folk, der ikke spiser svinekød og ikke bryder sig om, at man fornærmer deres profet.
»Mennesker kan godt lide at tænke helhedsorienteret om sig selv. Så man sammenkæder de her ting til en livsfortælling og føler, at de sker, fordi man er muslim. Men det her handler om folk, der får ødelagt deres drømme og som ikke får lov at opbygge et stabilt liv«.
Luk røven
Som en del af sit speciale fulgte Ali Sufi undervisningen i en folkeskole på Vestegnen, hvor nogle elever sidder og taler om ramadanen, da læreren kommer ind i klassen, afbryder dem og siger, at man ikke tager sin religion med i skole i et sekulært samfund, og at det i øvrigt er usundt at faste som ung.
»Hun kunne lige så godt være kommet ind og have sagt: Luk røven«, siger Ali Sufi.
Han fulgte også en time i erhvervsøkonomi på en handelsskole kort efter Muhammedtegningerne og afbrændingerne af danske flag i Pakistan. Her forklarede læreren, at det er godt at vide hvilken aftalekultur, der er i det samfund, et produkt bliver skabt i. Og begyndte så, ud af det blå, at tale om ytringsfriheden. Da der var pause, gik en pakistansk elev hen til de danske elever, og sagde, at de ikke måtte tro, at han var enig med dem, der brændte Dannebrog af.
»Han følte, at han skulle tage afstand til det, fordi han også var pakistaner. Når du som lærer laver sådan en markering overfor en ung, muligvis rebelsk type, skubber du ham i retning af modborgerskabet. Det får ham til at tænke: Fuck dig«.
Vi er stadig ved at lære at tale med hinanden i det multikulturelle samfund. At der er et stykke vej i mål, kunne man ifølge Sufi se i mandags, hvor TV 2 News viste, hvordan hætteklædte drenge fjernede de blomster, der var blevet lagt på Svanevej i Københavns Nordvestkvarter, hvor gerningsmanden blev skudt af politiet.
»Her blev mennesker uden politisk forståelse gjort til politiske aktører i kraft af, hvordan de så ud og hvor de opholdt sig. Vi ved ikke, hvem de er, og om det, de siger, er kvalificeret. Det hele bliver blandet sammen i én stor fortælling om drenge med mellemøstlig baggrund, der hader alt. Det er bare nogle drenge, der har prøvet at markere sig. Og en mikron fra TV 2 News er ikke nogen relevant politisk arena«.
Nerver af stål
Unge danskere med modborgerskabstendenser ser ofte Illuminati-videoer på internettet, der med sine konspirationsteorier tilbyder et andet verdensbillede end den danske nyhedsformidling. Eksempelvis at terrorangrebet mod Charlie Hebdo var iscenesat for at sætte islam i et dårligt lys. Og at Israel står bag IS.
De tror, det er en film, når de ser Isis-henrettelserne, der bliver vist i HD og Hollywoodstil. Og mener, det er skabt for at ødelægge islam
»Folk spørger sig selv, om det er en joke. De tror, det er en film, når de ser Isis-henrettelserne, der bliver vist i HD og Hollywoodstil. Og mener, det er skabt for at ødelægge islam«, siger Ali Sufi.
For modborgerskabet består den moderne manddomsprøve i at tage til Syrien og kæmpe.
»Så har du nerver af stål, og så er der ikke nogen, der skal fucke med dig. Gerningsmanden til de to drab i weekenden tog ikke til Syrien, han var ikke religiøs fanatiker, men det betyder ikke, at kampen mod islam ikke har betydet noget for ham, og at han ikke har været motiveret af den kamp«, siger Ali Sufi.
Forestillingen om, at dommedag er nært forestående, er også en del af modborgerskabet. Og endnu en grund til at rejse til Syrien og kæmpe.
»Syrien har en afgørende rolle i islamisk eskatologi. Mange mener, at et afgørende slag i historien vil stå uden for Damaskus. Og hvis man bidrager til et slag op til dommedag, har man været en del af noget, der betyder noget«.
For nogle modborgere er kalifatet en anden utopi. Som altså ligger et andet sted end i Danmark. Hvilket ifølge Sufi er en del af problemet, fordi de er nødt til »at søge deres sejre et andet sted end her«.
Der findes også indenrigs-utopier i modborgerskabet. Eksempelvis at man via sin kriminalitet »rammer noget stort«, så du »kan leve godt uden at lave så meget«. Men primært drømmer modborgere ifølge Sufi om at alternativt samfund:
»Hvis folk havde et godt liv, følte sig som en del samfundet og havde udsigt til et ordentligt arbejde, ville de sgu ikke gå og tænke på dommedag og konspirationsteorier«.
Publiceret 20. februar 2015
