Læs artiklen senere
Gemt (klik for at fjerne)
Læst
Vandet står for højt i Cisterne 3«, konstaterer billedhuggeren Ingvar Cronhammar.
»Ja ja«, siger Nils på drævende herningensisk. »Jeg kan godt lige tage et par millimeter af«.
Det er altid Nils, der som projektleder holder tøjlerne på produktionen af Cronhammars værker.
Nils ved, og har i mange år vidst, at den hvidhårede kæmpe »er en forbandet krakiler«. Sådan forklarer kunstneren det selv på vej ned ad trappen til sin store installation ’H’, som åbner i dag, tirsdag 3. marts, i Cisternerne under Søndermarken på Frederiksberg.
