Det sker, at et hosteanfald under forestillingen er aftenens mest oprivende indslag, når man går i teatret. Det risikerer man ikke, hvis man løser billet til en forestilling af kunstnerkollektivet Signa. For der bliver man indlagt natten over som patient, man får stukket en pisk i hånden og bliver tilbudt at straffe en sexslave, eller man bliver iført uniform og kommer i audiens hos en prins i purpurfarvede gevandter. Når den danske konceptmager, scenograf, performer og instruktør Signa Köstler skaber sine dystre dramaer, foregår det ikke på en scene, men rundt om dig og i høj grad med dig. Og hvis du ikke leger med, kan du lige så godt gå hjem igen.
Men det gør de færreste. For Signa Köstler trækker folk ind med sin forførende æstetik, sine medvirkendes milde og dog faste instruktioner og en mystik, som gør, at man søger efter mere.
Det handler grundlæggende om magt, når der står Signa på plakaten. Om de hierarkier og strukturer, mennesker bliver presset ind i.
Bag den særlig teaterform står et menneske, der er formet af modgang og en vilje til altid at vige uden om normen. Som barn skilte Signa Köstler sig ud som utilpasset excentriker med kunstnerdrømme og blev mobbet for det i sin skoletid i Sønderjylland. Siden flyttede hun til København for at læse på universitet og tog et job i sexbranchen for at nærstudere, hvordan den professionelle forførelses spil udfolder sig.
