Læs artiklen senere
Gemt (klik for at fjerne)
Læst
»Det er på tide, at Afrika bidrager til sin egen fremtid. Verdens største kontinent må holde op med at være verdens donor. Alt for længe har vores ressourcer beriget Vesten, inklusive Danmark«.
Jo, forfatteren, som tog navneforandring fra James Ngugi til Ngugi wa Thiong’o for at fjerne den koloniale arv i sit navn, står stadig for et radikalt opgør med kolonialismen.
Helt ind i sproget brænder han for Kenya og udgiver de fleste af sine bøger på modersmålet, kikuyu, også sine barndomserindringer, ’Drømme i krigens tid’, som nu foreligger på dansk.
Alligevel bor Ngugi wa Thiong’o som så mange andre afrikanske forfattere (Chimamanda Ngozi Adichie, Taiye Selasi etc.) i USA og ikke i Afrika.
