Ved lidt over middagstid 29. januar 1999 drejede to mænd ind på Nivaagaard Malerisamlings parkeringsplads i en blå Volvo Stationcar. Som så mange besøgende før dem havde de taget turen til Nordsjælland på grund af museets store samling fra den italienske renæssance og nederlandske barok – eneste forskel var bare, at disse to mænd ikke var kommet for at kigge. De var kommet for at stjæle. Og var derfor udklædt: Den ene i en mørkegrøn jakke sammen med et par khakifarvede bukser, brune ruskindssko og læderhandsker fra Gucci. Den anden bar højhalset sweater og en alpehue i stof – og havde en skævbider gemt i inderlommen.
Alpehuen sad på Kim Allan Skydsgaard Holm, en 45-årig tidligere bilforhandler fra Aarhus, der var involveret i flere kriminelle aktiviteter – blandt andet at stjæle skrot. Makkeren med læderhandskerne, og denne histories hovedperson, var kroatisk fødte Kristian Silvio Miletic, en 27-årig bilmekaniker fra Aarhus, som dengang var mand for at brække biler eller lastbiler op. Eksempelvis hvis en ven manglede noget at køre flere tons skrot væk i. På den måde udgjorde Kim og Kristian en, for dem selv, gunstig duo. Men kunsttyveri ... det havde de aldrig prøvet før.
Alligevel var Kim og Kristan på med det samme, da Kims søn, Johnny, og hans jævnaldrende fætter tilbød dem 80.000 kroner for at stjæle to malerier på Nivaagaard. Fætrene var selv blevet tilbudt 250.000 kroner for samme job af en ven. Men de havde efter to fejlslagne ture til Nivaagaard, hvor Johnny ellers havde taget guldkæde på, smurt gel i håret og pudder i ansigtet for at ligne en udlænding med mørkt, blankt hår og brun hud, givet op. Der var for mange besøgende, lød fætrenes forklaring.
Uden at sige et ord betalte Kim og Kristian entreen, og museets kustode, en ranglet 70-årig mand, bød dem velkommen. Ingen af dem havde været på Nivaagaard før, men de fik hurtigt øje på det, de var kommet efter: Rembrandts ‘Dameportræt’ fra 1632 og Giovanni Bellinis ‘Portræt af en ung mand’ fra 1490. Ingen af navnene sagde på det tidspunkt mændene »en skid«. Alt, de vidste, var, at malerierne matchede de to udklip fra museets brochure, som de havde nærstuderet i bilen og sagt ja til at skaffe. Og nu, hvor de eneste øvrige besøgende – to ældre ægtepar – havde forladt salen, var der kun ét at gøre.
