Det har aldrig været sværere at finde ro. At lytte til sin egen private drømmeverden eller hive komplekse tanker frem fra den indre nå-hylde og vende dem i sit hoved. Mærke verden og reflektere over den, sådan rigtigt og uforstyrret.
I stedet har vi denne konstante knevren og uro. Overalt omkring os er der holdninger, formaninger, underholdning, pop, politik, tips til det gode liv, opdateringer og breaking news. Men hvad sker der egentlig, hvis man lukker den summen ude?
For Pernille Rosendahl skete der det, at hun en aften sad i sit køkken og stirrede ud af vinduet. Barnet sov. Der var stille. Og i stedet for at stirre ind i en skærm eller ind i nogens øjne kiggede hun op.
»Jeg så himlen. Så kiggede jeg ud i universet. Jeg begyndte at overveje, hvad er det egentlig? Hvad er rummet? Hvad sker der derude? Hvad er mørk energi? Hvad er mørket, vi kigger på? Hvad er galakser? Jeg blev meget optaget af rummet. Af det mystiske og ukendte, fordi hvis der er noget, mennesket endnu ikke ved alt om, så er det rummet over os«.
