Revolutionen havde slået fejl, krigen havde varet 7 uendelige år, og i Teheran lå en mand på ryggen med sin 2-årige dreng på brystet, da bomberne faldt igen. Jorden skælvede under huset, det hele rystede.
Drengen blev kastet op i luften, inden han igen landede på sin fars bryst. I dét øjeblik sagde manden til sig selv.
»Nu kan jeg ikke mere. Det her skal mine børn ikke vokse op med«.
Han besluttede sig for at forlade Iran med sin kone, deres søn og deres datter, som dengang var 7 år gammel.
