Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Joachim Adrian
Foto: Joachim Adrian

Vi skal ikke være der, hvor der ikke rigtig er danske interesser

Udenrigsgransker Peter Taksøe-Jensen vil have en ny strategi med mere vægt på danske interesser. Dermed lægger han også op til et skridt væk fra værdipolitik til fordel for større fokus på danske interesser. Også i forhold til Danmarks krigsdeltagelse.

Han vil ikke sige, at dansk udenrigspolitik de seneste årtier har været en omgang hoppen fra tue til tue. Men det er alligevel en del af baggrundsmusikken til udredningen om dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik fra ambassadør Peter Taksøe-Jensen.

Da han i september blev udpeget af regeringen til at lave udredningen, var opgaven at komme med et samlet strategisk bud på en stærkere koordinering og samtænkning af intet mindre end både udenrigs- og sikkerhedspolitik, forsvarspolitik, handelspolitik og eksportfremme samt udviklingspolitik. Endda et bud, som skal strække sig over de kommende 10-15 år.

Selv om den mangeårige diplomat med en fortid som ambassadør i Washington og nu med sæde i Delhi langtfra er en uerfaren herre, så har de mere end syv måneders arbejde med udredningen alligevel overrasket ham. Ikke mindst undrer det ham, hvor lidt materiale der egentlig eksisterer om retningen i dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik.

Vi kan reelt ikke gøre noget i f.eks. den mellemøstlige fredsproces. Alligevel bruger vi en masse ressourcer på det

»Der er faktisk ingen steder, hvor nogle for alvor har lagt sigtelinjer. Det er måske den største overraskelse«, siger han.

Bolværk mod beslutninger

Med en knap 100 sider lang udredning fyldt med analyse og en række anbefalinger ønsker Peter Taksøe-Jensen at rette op på problemet. Udredningen, som udkommer mandag, kan ifølge Taksøe-Jensen blive et »bolværk« mod beslutninger, der ikke flugter med danske interesser.

»Vi skal ikke være der, hvor der ikke rigtig er danske interesser. Her skal vi overlade det til andre instrumenter – først og fremmest EU«, siger Peter Taksøe-Jensen.

Den tankegang kommer til at gennemsyre udredningen, hvad enten det er udviklingspolitik, handelspolitik eller forsvarspolitik, der skal koordineres langt bedre fremover, siger Peter Taksøe-Jensen.

Som interviewet skrider frem, zoomer han selv ind på den mest vidtgående del af dansk udenrigspolitik: Den militære magtanvendelse uden for landets grænser. Også her kan udredningen spille en rolle.

»Det kan også tjene til, at nogle af de operationer, som vi har nu, enten kan blive afsluttet eller noget andet. Vi sejler fortsat rundt i Adenbugten (farvandet ud for Somalia, red.) som det eneste Nato-skib, fordi der ikke er truffet beslutning om, at det skal vi ikke længere. Og der er ikke mange pirater tilbage. Vi har også politifolk på Balkan. Kan vi ikke sende dem et sted hen, hvor det giver strategisk mening?«, spørger Taksøe-Jensen.

Du vil væk fra en ’så-gør-dog-noget-politik’, når der sker et eller andet?

»Ja. Vi har jo set, hvad der sker. Hver gang der er en overskrift, så skal vi gøre noget, og det bliver sådan en slags papirtiger. For vi kan reelt ikke gøre noget i f.eks. den mellemøstlige fredsproces. Alligevel bruger vi en masse ressourcer på det«.

Skal vi begrænse antallet af operationer?

»Det sagde jeg ikke, men jeg sagde, at vi skal prioritere dem. Det betyder, at hvis vi har valgt at sige, at kampen mod ISIL (andet navn for IS, red.) er det vigtige, så skal vi lade være med at få den idé, at nu skal vi også være et andet sted, som måske ikke flugter med danske interesser«.

Mener du som udgangspunkt, at Danmark bør være aktiv i færre operationer, end vi har været de sidste 10-20 år?

»Der kommer hele tiden nye ting. Da jeg tog til USA for 7 år siden, tænkte jeg: Nu er det ebbet ud, og vi er ved vejs ende. Så kom Libyen. Så kom Syrien. Her var det en succeshistorie for Danmark at være med til at afvikle de kemiske våben. Man kan ikke forudse, hvad der vil komme, og vi skal ikke sige, at nu skal vi kun lave det og det. Men vi skal ud af det med at bare gøre det, fordi telefonen ringer«.

Er der steder i dag, hvor du tænker, at der er operationer, som man bør sætte et stort spørgsmålstegn ved eller stoppe?

»Hjemmeværnet har udviklet en international profil, hvor de har opbygget relationer med National Guard i USA, som ude i verden samarbejder der, hvor National Guard har interesser. Det har ikke nødvendigvis noget som helst at gøre med danske interesser. For eksempel er hjemmeværnet til stede i Georgien. Det giver måske god mening. Men det er bedre, hvis det flugter med danske interesser«.

Lad os tage det med Georgien: Mange vil argumentere for, at det bliver USA glade for, og at det er i Danmarks strategiske interesse. Det er et klassisk argument i masser af operationer, at selv om det konkrete ikke er i direkte dansk interesse, så er det i USA’s interesse. Og vi vil gerne være gode venner med USA ...

»Det skal ikke være det eneste, der bærer tingene«, siger Peter Taksøe-Jensen.

Så sent som i sidste uge valgte et flertal i Folketinget at optrappe den militære indsats mod terrorbevægelsen Islamisk Stat (IS) i Syrien og Irak. Peter Taksøe-Jensen svarer klart »ja« på spørgsmålet om, hvorvidt der er en dansk interesse i at bekæmpe IS, fordi terrorbevægelsen på flere måder er en indirekte og direkte trussel mod sikkerheden i Danmark.

ADRIAN JOACHIM
Foto: ADRIAN JOACHIM

I forlængelse heraf bringer Peter Taksøe-Jensen selv spørgsmålet om deltagelsen i en langt mere omdiskuteret krig – invasionen af Irak i 2003 – på banen. Her spillede Peter Taksøe-Jensen selv en rolle, fordi han var medforfatter på det omdiskuterede notat, der konkluderede, at krigen var i overensstemmelse med folkeretten.

Vi har politifolk på Balkan. Kan vi ikke sende dem et sted hen, hvor det giver strategisk mening?

»Jeg har bestemt tænkt over, om vi havde truffet den samme beslutning i 2003, hvis vi havde det prioriteringsredskab – det pejlemærke – i 2003. Det var svært at trække tråde tilbage til de grundlæggende strategiske interesser for Danmark, i modsætning til i dag, hvor der er en åbenlys national dansk interesse i at bekæmpe det såkaldte kalifat og ISIL«.

Det er jo en ret stor erkendelse, du kommer med. Der er sendt soldater af sted, og vi er gået ind i operationer, hvor det måske er svært direkte at tale om en fejl, men ...

»Jeg synes, man kan tale om, at nogle af de beslutninger er truffet, uden at der har været det strategiske perspektiv – det er en pæn måde at sige det på«.

Hvor alvorligt er det?

»Det betyder, at vi i nogle tilfælde har brugt sparsomme ressourcer på en ikke så optimal måde, som vi kunne. Der er jo ikke nogen, der er døde af det«.

Det er der vel i f.eks. Irak?

»Så er det hvert fald ikke på grund af det manglende strategiske perspektiv og beslutningsprocessen. Der er jo ingen politikere, der vil bruge flere penge, selv om det internationale bliver mere og mere vigtigt, så bliver det jo nødt til at være effektivt, det vi gør. Og det er ikke effektivt, hvis vi ikke har en strategisk tilgang, fordi der så opstår ad hoc-beslutninger, som set i bakspejlet kunne have være gjort bedre«.

Der kan sagtens være et element af en vedligeholdelse af relationerne til vores allierede eller de organisationer, som vi har en interesse i at opretholde. Hvad enten det er f.eks. USA, Nato eller FN.

»Det er Danmarks interesse som et lille land, at vi har et stærkt FN«, siger Taksøe-Jensen.

Udredning ventes med spænding

Udredningen offentliggøres på mandag og ventes med spænding i alt fra ministerier over forsvaret og udviklingsorganisationer til erhvervslivet. Ikke mindst fordi det er statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) selv, der har bedt Peter Taksøe-Jensen om at lave udredningen.

Du bliver kaldt granskeren ...

»Ja. Og gnaskeren«, bemærker Taksøe-Jensen med et smil på læben.

Du bliver bedt om at lave noget med kant. Når man gør det, så risikerer man, at det bliver lagt hen på en hylde. Hvad er din forventning?

»Det vil der også være noget af det her, der gør«.

Hvad er din forventning til gennemslagskraften?

»Temperaturen er forskellig alt efter, hvor du tager den. Men for mig er det vigtigere, at der kommer en debat om mange af de her dilemmaer«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden