Der skal meget til at ryste en svensker. Den fordom holder, mener Sveriges stigende gyserstjerne Mats Strandberg.
»Vi er et hæmmet folk, som for alt i verden ikke vil overreagere. Udbryder der brand, vil en svensker meget nødig være den første til at løbe væk eller skrige op. Man lader det lige brænde lidt videre, i forventningen om at andre gør noget. Hvis der for eksempel sker noget i tunnelbanen, ville vi helt klart som det første spørge, om det her så betyder, at toget bliver forsinket«, siger Mats Strandberg, som mener, at svenskerne mangler erfaringer at trække på, når det kommer til katastrofer: »Det, at skulle redde vores egne liv, virker næsten unødigt dramatisk«.
Sidder den svenske forfatter lige her og giver en karakteristik af den svenske folkesjæl i en tid, hvor indvandring, no go-zones og privatiseringer af offentlige kerneområder er en stigende udfordring for nationen?
»Der er præcis nu en stor uro og en tiltagende polarisering i Sverige. Der findes højreekstreme kræfter, som skyder al skyld på indvandringen. Vi har haft et velfærdssamfund, som er forsvundet gennem de seneste 20 år, og som nogle stadig tror findes – eller gerne vil have tilbage. Tilliden til staten er væk. Og jeg tror da helt klart, at skrækgenrens popularitet kan ses som en reaktion på den tilstand«.
