Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Joachim Adrian
Foto: Joachim Adrian

Dansk Folkeparti har fået deres egen »lille Donald Trump-type«

Med EU-ordfører Kenneth Kristensen Berth som frontfigur har Dansk Folkeparti på det seneste anlagt en mere EU-skeptisk linje i forbindelse med den britiske folkeafstemning.

Frustrationen overmander Kenneth Kristensen Berth. Om få minutter skal han være til stede i Folketingssalen, men han har også en aftale med fransk tv, og de er stærkt forsinkede.

»Det er altså irriterende det her«, siger han i løb på vej ned ad gangen på Christiansborg. »Det er også de franskmænd. Havde det så bare været svenskere«, sukker Kristensen Berth.

Da franskmændene fra Télévision Française 1 kort efter dukker op, er det for at bore i politikerens holdning til den forestående folkeafstemning i Storbritannien. Her skal briterne enten sige ja til en ny aftale med EU eller forlade samarbejdet efter mere end 43 års medlemskab. Derfor holder både modstandere og fortalere vejret.

»Et nej vil kaste chokbølger gennem EU. Der kan komme noget godt ud af det«, siger Kenneth Kristensen Berth til journalisten Guillaume Debré, der også får at vide, at Danmark muligvis følger Storbritannien ud af EU.

»Det er ikke uforudsigeligt«, som Berth formulerer det over for fransk tv.

Den franske pendant til DR 1 er ikke de eneste, der i lyset af den britiske afstemning interesserer sig for linjen hos DF. I de seneste måneder er udenlandske eksperter, politikere og medier begyndt at interessere sig meget for, hvad Dansk Folkeparti mener om Storbritanniens forestående folkeafstemning, der kan få store konsekvenser for hele EU-samarbejdet. Også den japanske tv-station NHK har spurgt EU-ordføreren, hvorvidt de magtfulde EU-skeptikere i Danmark kan finde på at presse på for et dansk exit og dermed medvirke til en potentiel dominoeffekt.

Selv om Kenneth Kristensen Berth ikke sidder i partiets ledelse, giver posten som EU-ordfører ham en central plads, når det handler om at udlægge partiets linje i det store spørgsmål, der på en og samme tid er en kæmpe chance og et enormt usikkerhedsmoment for Dansk Folkeparti.

Flertal af DF-vælgerne vil ud af EU

Flere i partiet indrømmer uden for citat, at der har været tale om »spredt fægtning« og en vis »tvivl om positionen« i spørgsmålet om den fremtidige tilknytning til EU, der sammen med spørgsmålet om indvandring har været det altafgørende tema for Dansk Folkeparti siden stiftelsen i 1995. I februar erklærede EU-parlamentariker Morten Messerschmidt, at han for første gang nogensinde kunne »anbefale et ja til EU«, og så sent som i marts skrev han, at det må være i dansk interesse at »appellere til briterne om at blive«. Men strategien om at anbefale eller alene håbe på et ja viste sig ifølge en DF-kilde som »decideret farlig« for partiet, hvis vælgere i vid udstrækning ikke blot er skeptiske over for EU, men modstandere. Ikke mindst har en meningsmåling fra marts foretaget af Greens Analyseinstitut for Børsen gjort indtryk. Her svarer 33 procent, at de ville stemme nej til EU, mens det samme gør sig gældende for hele 66 procent af DF-vælgerne. Over for dem er det svært at forklare, hvordan Dansk Folkeparti kan anbefale, at briterne stemmer ja, lyder analysen. Der er, som Berth selv udtrykker det, en hel del DF-vælgere, »som bare vil ud af det lort«.

»Det kan jeg sådan set godt forstå. Jeg vågner heller ikke hver morgen og synger den der europæiske ode. Det gør jeg bestemt ikke. Det arbejde, jeg har haft i Europaudvalget det forgangne år, har overbevist mig om, at det er en forløjet omgang, der foregår dernede«, siger han.

I stedet for en appel til briterne om at stemme ja taler også partileder Kristian Thulesen Dahl og Morten Messerschmidt nu om, at der både er muligheder i et ja og et nej. En win-win-situation. Et ja til den nye aftale vil være en blåstempling af den reformkurs med mere magt til medlemslandene, som premierminister David Cameron længe har plæderet for, mens et nej kan føre til en ny løsning, hvor Storbritannien vil indgå i et samarbejde, der primært centrerer sig om frihandel. En form for »hybrid« eller »mellem-tilknytning«, siger Thulesen Dahl, der ser muligheder for, at også Danmark i så fald kan forfølge den løsning. Men Berth går videre end det.

»I tilfælde af et nej kunne en mulighed være, hvis man forsøgte at være lidt visionær, at man forsøgte at lave en konkurrent til EU«, siger EU-ordføreren.

Kenneth Kristensen Berth understreger, at Danmark aldrig kan melde sig ud af EU uden at indgå i et alternativt samarbejde, men hæfter sig bl.a. ved en melding fra regeringsleder Bohuslav Sobotka fra Tjekkiet, der tidligere på året sagde, at et britisk exit vil føre til diskussioner om, hvorvidt hans land også skal træde ud. I samme øjeblik advarede tjekken ganske vist om, at det vil føre til en økonomisk og sikkerhedspolitisk nedsmeltning for Tjekkiet.

Men det afholder ikke DF'eren fra tanker om et ny samarbejde mellem Storbritannien, Danmark og ligesindede lande med EU-skeptiske regeringer.

»Der er ikke nogen kerne tilbage. Når du har at gøre med et samarbejde, hvor selv kernen er under opløsning, kan det ikke vare ved. Så er det dømt til at falde sammen og i virkeligheden falde ned i den historiske afgrund«, siger han med henvisning til skepsis hos befolkningen i bl.a. Frankrig, Belgien og Holland.

Kan du forestille dig, at Danmark forbliver medlem af EU på samme vilkår som i dag, hvis briterne forlader samarbejdet?

»Det er meget svært at se for sig«, siger Berth og opsummerer:

»Jeg har vanskeligt ved at forestille mig en situation i tilfælde af et nej, hvor vi ikke vil nå til den konklusion, at det vil være bedre at være sammen med Storbritannien, end det vil være at være sammen med Benelux-landene og Frankrig«.

EU er et omfattende økonomisk og politisk samarbejde og en stor del af Danmarks strategiske placering i verden. Er det ikke useriøst at sætte spørgsmålstegn ved det?

»Det afhænger af, hvad der er at sætte i stedet. Jeg er ganske overbevist om, at der bliver noget at sætte i stedet«, siger Berth.

ADRIAN JOACHIM
Foto: ADRIAN JOACHIM

Selv om den EU-skeptiske debat i Storbritannien og Danmark på mange måder har fællestræk med debatten i andre lande, er der også markante forskelle. Hvor briterne og danskerne ønsker at dæmme op for adgang til velfærdsydelser for borgere fra andre EU-lande, så er Polen imod.

»Der er ikke nogen tvivl om, at man kommer til at indgå kompromiser. Udfordringen er den, at vi gerne skulle ende med at indgå kompromiser, som er lidt mere til at håndtere end de kompromiser, som vi nogle gange må indgå, når det er sådan, at vi er i en sammenhæng med meget, meget EU-begejstrede regeringer«, siger Kenneth Kristensen Berth.

En af de mest EU-skeptiske regeringer anføres af ungarnske Viktor Orbán, der ofte er rejst til topmøderne i Bruxelles som klassens uartige dreng for at forsvare kritik af udemokratiske forfatningsændringer. Selv USA har bemærket, at den er gal.

»Jeg har ikke noget dårligt at sige om ham«, siger Berth.

Stemplet som en af 'Tulles Tosser'

Den 39-årige DF'er har da heller aldrig været særlig bange for at fremstå kontroversiel. I sin tid som formand for Dansk Folkepartis Ungdom fra 1999 til 2007 er han blandt andet kendt for sammen med Morten Messerschmidt at indkassere 14 dages betinget fængsel for overtrædelse af racismeparagraffen i forbindelse med en plakat i ungdomspartiets medlemsblad. Og i forbindelse med det seneste folketingsvalg endte Berth på Ekstra Bladets liste over 'Tulles Tosser', fordi han har kaldt Johanne Schmidt-Nielsen (EL) for en »nedringet folkeforfører« med »flygtig lillepigecharme«. Udtalelsen står han ved.

»Det er en meget rammende karakteristik af hende. Der er ikke så meget kommunistisk babushka over hende«, lød det til Ekstra Bladet i marts 2015.

I DF synes man til tider, at Berth går for vidt, fordi han har givet udtryk for en større EU-skepsis end Messerschmidt, Thulesen Dahl og andre ledende medlemmer. Derfor hænder det, at EU-ordføreren får besked om, at han ikke behøver åbne munden, hver gang en journalist ringer. Omvendt erkendes det også, at de til tider skarpe meldinger fra Berth tiltrækker EU-modstanderne i vælgerhavet. En DF-kilde nævner også, hvordan partiet Nye Borgerlige i en vis grad betyder, at Dansk Folkeparti skal dække en flanke mod højre.

»Vi har vores egen lille Donald Trump-type i ham Kenneth«, siger partiets magtfulde pressechef, Søren Søndergaard, når han bliver bedt om at karakterisere Kenneth Kristensen Berth.

Så vidt vides er EU-ordføreren den eneste MF’er, der støtter republikanernes stærkt omdiskuterede præsidentkandidat, Donald Trump. Et billede af den amerikanske rigmand og politiker hænger på opslagstavlen på Berths kontor, der også rummer en reol fyldt med bøger om den store verden. Om det er på engelsk, tysk, hollandsk eller sågar afrikaans kaster Berth sig gerne over bøger om bl.a. Vesten og islam. Hvor EU i 1990'erne red på skuldrene af jerntæppets fald, og forfatter Francis Fukuyama skrev om afslutningen på kampen mellem ideologierne, så mener Berth, at verden i dag ser »helt anderledes mørk ud«.

Europa er »presset civilisatorisk«, mangler »kulturel selvtillid« og præges af »selvhad« over for et anderledes selvsikkert Mellemøsten med terrorbevægelsen IS. Og Berth giver ikke meget for, at bl.a. udenrigsgransker Peter Taksøe-Jensen har fremhævet, hvordan det overordnet går ret godt i verden med f.eks. et drastisk fald i antallet af fattige.

»Man kan snakke om alle de fine ting, som Taksøe-Jensen gør, men hvis du får et angreb med en beskidt bombe i Paris ... Det er ikke usandsynligt. Og så er det bare a whole new ball game«.

Hvordan vil du karakterisere dig selv som politiker?

»Det er søren sjaskme et svært spørgsmål«, siger Berth, der alligevel gør et forsøg: »Jeg håber, at andre opfatter mig som en relativt firkantet politiker, der taler lige ud af posen. Det prøver jeg på. Men jeg tror også, folk ved, at når jeg ikke siger tingene firkantet, er det, fordi sagen langtfra er ligetil – og det er den her britiske folkeafstemning på ingen måde«.

Publiceret 17. juni 2016

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden