0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
JACOB EHRBAHN
Foto: JACOB EHRBAHN

»Jeg vil helst kalde mig nabo. Eller ven«

Det fedeste i verden ville være, hvis nogle, der stemmer på Dansk Folkeparti, går ind i Venligboerne, siger Freja Sjørvad, som startede en afdeling i Valby i København. Hun vil helst ikke kaldes frivillig.

FOR ABONNENTER

Der hvor Freja Sjørvad voksede op, var der ikke andet end etniske danskere. Første gang hun så personer af anden etnicitet, var, da hun flyttede til Aarhus som 18-årig.

»Mine forældre bor tre kilometer fra Vesterhavet i en by, hvor der hverken er en tankstation eller krager. Hvis man kører galt, så ringer man til Bent med traktoren, eller hvis man skærer sig i fingeren, går man ned til sygeplejersken, som bor længere nede af gaden«, fortæller hun.

Det er lokalsamfund, når det fungerer, mener hun.

»Det er også det, der sker her i Valby. Fællesskabet træder i karakter«, siger hun.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden