0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er gemt Du har ulæste artikler blandt dine gemte artikler

Hvad er den mest interessante samtale, du har haft i sommer?

Den kan sådan set handle om hvad som helst. Om at være den, der lukker og slukker efter tre generationer. Om at fange 100 isbjørne i løbet af et liv. Om Luthers arbejdsetik. Om at få reddet sin sommer af en mand, der ligner en søvnløs og usoigneret slagter. Og så er der frygten for at blive smittet af en kolossal bispeforkølelse. Vi har bedt seks mennesker fortælle om den mest interessante samtale, de har haft i sommer.

FOR ABONNENTER

»Vi skulle sælge vores bil, som helt klart er en af Københavns flotteste. En Mercedes 123, silberblau, den er 33 år gammel og smuk som en gudinde. Vi har haft den i otte år, og det var med blødende hjerte, at vi satte den til salg. Der var over 30 mennesker, der gerne ville købe den. Og vi endte med at sælge den til en ung mand, der hedder Yasser«.

»Min mand har ikke nogen følelser forbundet med bilen, så for ham var det bare et spørgsmål om at få en underskrift. Jeg har til gengæld nogle meget store følelser forbundet med den bil, som jeg har været flov over at have knyttet til noget så profant som et køretøj. Det kom jeg til at reflektere lidt over, da jeg snakkede med Yasser. For når man er opvokset i en kulturradikal tradition, er nostalgi et fyord. Det skal man skamme sig over at have tilbøjelighed til. I hele moderniteten ligger der en afstandtagen til alt det gamle. Moderniteten er det bedre, det nyere og det, der erstatter den håbløst forældede verden, vi kom fra«.

»Men inde i det moderne menneske, jeg betrager mig selv som, gemmer sig en nostalgiker. En undertrykt nostalgiker, som i samtalen med Yasser fik lov at springe ud. Yasser er i slutningen af 20’erne, han er vokset op i en digital virkelighed og kendte alt til, hvordan man omregistrerede bilen på nettet, og alt, hvad han foretog sig, var på en eller anden måde bare netbaseret. Derfor har jeg altid forestillet mig, at hans generation ville være fløjtende ligeglade med fysiske ting. De har aldrig haft en lp, musik er noget, man downloader på nettet, og en bog er noget, man læser på nettet. Så jeg har altid troet, at den generation var befriet for trangen til at bevare det fysiske«.

»Men for Yasser var det lige præcis det fysiske, der var det vigtige. Han manglede ikke et køretøj, han havde en bil i forvejen. Men han ville have lige præcis den bil, for det var den bilmodel, hans bedstefar flygtede i fra Irak til Tyskland i 1980’erne. For ham var den et symbol på flugten, på drømmen om Europa, på et nyt liv, men også på den bedstefar, som han aldrig har kendt«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Annonce