Engang i 1971 trådte en ranglet dreng med langt mørkt hår ud af John Hartwigs musikbutik i Pisserenden i Indre København. I armene havde han trommer og bækkener til et spritnyt trommesæt, som han lige havde betalt kontant inde i butikken, og udenfor ventede den taxa, han havde hyret til hjemtransporten. Pengene havde han tjent på sit første job som professionel trommeslager, hippiemusicalen ’Hair’, der spillede for fulde huse rundt om hjørnet i Cirkusbygningen. Han var 14 år.
Et par måneder senere var samme dreng til fest på musicalen. Her dukkede en smuk 21-årig kvinde op, som på det tidspunkt var en af Danmarks mest kendte fotomodeller. Hende gik han op til. »Det kan godt være, at du ikke er interesseret lige nu«, sagde han til hende, »men om 5 år fra nu er vi to gift med hinanden«. Da var han lige fyldt 15.
Kort tid efter ringede hun fra et fotojob i Sverige. Han var selv på arbejde, han havde et job som trommeslager ude i et pladestudie, der lå oven på en roklub ved Svanemøllen. »Jeg er gravid«, sagde hun. »Nå, okay«, sagde knægten, der var forelsket, og spurgte, hvordan hun havde det med det. »Jeg vil enormt gerne have barnet«, svarede hun. »Super«, sagde han, »så er det da det, vi gør«. Da deres søn blev født, var han flyttet hjemmefra og boede nu sammen med sin kæreste, som han i øvrigt blev sammen med de følgende 9 år. Og var 16 år.
Nu sidder Kasper Winding i et mødelokale i Kronprinsessegade, som han låner, fordi han er bestyrelsesformand for et projekt, han har arbejdet på i 12 år. Et projekt, der vil bygge et stort hus for indre fred og personlig refleksion ude på vandet i Nordhavn. Ovre i hjørnet af kontoret står en model af huset og ligner en hvid sky. Han er blevet 60 i juni. Ikke at han har brugt tid på Jorden på at dvæle ved den slags.
Få det store overblik for 1 kr.
Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind
