En sød duft af blomsten ’uægte jasmin’ breder sig i den tunge varme bag Pernille Vermunds gule bindingsværkshus i Snekkersten.
Bevoksningen omkring terrassen er akkurat så vild uden at være voldsom og bindingsværket så rustikt, men stadig velholdt, at det næsten indbyder til en billedreportage i et boligmagasin. Men dette interview handler ikke om de seneste boligtrends. Så langtfra.
Det handler om en af de nye politiske aktører på den borgerlige fløj. Den selvsikre partiformand Pernille Vermund, der er blevet kendt for at ville sende flygtninge ud til lande med tortur, for en bredspektret kritik af islam som religion og ikke mindst for at gå efter statsministerposten, selv om hendes parti Nye Borgerlige endnu ikke er berettiget til at stille op til Folketinget.
»Jeg har ikke et stort behov for at være i politik. Det er ikke et designerprojekt. Jeg mener oprigtigt, at vi bliver nødt til at få løst de her udfordringer. Jeg er ikke ude for at fiske noget, men de, der er enige, må følge med mig«, siger hun.
