»Så mangler der bare en lille buket«, siger forfatteren Toke Reunert.
Han har lige – på fotografens foranledning – foldet hænderne på brystet. Det er et smalt, benet bryst, der trækker sig slidsomt op og ned.
Med buketten ville Reunert ligne én, der ligger lit de parade. Ikke som Mao i glaskiste, men blandt blomster og grønt sengetøj i sit kolonihavehus i Herlev. Med en kone i stribet sommerkjole ved sin side og lun brise i ansigtet.
Det er ikke bare en vits. Det lugter temmelig meget af virkelighed. Her i sengen er han indkvarteret på sit hjemmehospice, for Toke Reunert skal dø. Formentlig snart.
