Foto: Peter Hove Olesen/Politiken

Fri fantasi med det yderste af neglene

Komponisten og forfatteren Toke Reunert er landskendt, uden at ret mange ved det. Han er manden bag Hr. Skægs sange. Nu har han skrevet 'Bogen om alt', en rejse ned i dødsriget fuld af kulturelle referencer for de mellemstore børn. Alt imens han selv er ved at dø.

»Så mangler der bare en lille buket«, siger forfatteren Toke Reunert.

Han har lige – på fotografens foranledning – foldet hænderne på brystet. Det er et smalt, benet bryst, der trækker sig slidsomt op og ned.

Med buketten ville Reunert ligne én, der ligger lit de parade. Ikke som Mao i glaskiste, men blandt blomster og grønt sengetøj i sit kolonihavehus i Herlev. Med en kone i stribet sommerkjole ved sin side og lun brise i ansigtet.

Det er ikke bare en vits. Det lugter temmelig meget af virkelighed. Her i sengen er han indkvarteret på sit hjemmehospice, for Toke Reunert skal dø. Formentlig snart.

Men inden han dør, er der noget, han skal nå. Han skal fortælle om ’Bogen om alt’, en bog han har skrevet til sin datter Rose om tre venners rejse ned i dødsriget fyldt med Dante, Karon, Julemanden, ja, der er mange. Et børnebogsprojekt, der startede for mange år siden uden egentlig deadline, og som ikke rigtig fik sin endelige form, fordi han havde travlt med livet og hundrede andre projekter, der ofte har haft børn i centrum.

Og især et helt konkret barn.

Rose har gennem de sidste mange år været sin fars prøvekanin. Eller »maskinen«, som han formulerer det, som Reunerts ideer er blevet kørt igennem, for at se, om de virker. Ideerne er der uden tvivl mange flere danskere, der kender, end der er danskere, der kender manden bag dem. Når landets børn synger med på Hr. Skægs sange om alfabetet i det populære børne-tv ’Skæg med bogstaver’, så synger de Toke Reunerts tekster og melodier. Hr. Skæg, Mikkel Lomborg, er Reunerts gode ven fra efterskolen, og hele poesien omkring Hr. Skæg er blevet til som et samarbejde mellem de to. Det er også Toke Reunert, der for nylig satte musik til Halfdan Rasmussens ABC.

Ud over sit liv som komponist og forfatter har Toke Reunert også et liv som kronisk syg. Han har cystisk fibrose, en aggressiv lungesygdom, der i sidste ende er dødelig. Han kører lige nu på det tredje sæt lunger i løbet af sine 45 år, men har det problem, at kroppen afstøder dem. Det tredje par, dem han trækker vejret med nu, virkede indtil for et år siden. Men nu bliver de bliver værre og værre, og sker der ikke noget, bliver det hans død.

For seks uger siden fik Toke Reunert med lægevidenskabens kølige sterilitet at vide, at han var terminal. Færdig. Han ville ikke få flere muligheder for nye lunger, når kroppen vender sig mod dem. Lægerne på hospitalet og personalet på det hospice, han er tilknyttet, gør deres allerbedste for at hjælpe ham, siger Reunert. Der er bare ikke så meget, de kan gøre.

»Jeg skrev til mine venner, at nu var det alvorligt«, siger han.

Bag stakånden gemmer sig en højbåren diktion.

»Og at du var kommet hjem med den terminalerklæring«, siger Laura Reunert Winding, Toke Reunerts kone. Hun er kravlet op i sengen ved siden af sin mand.

»Ja, der var ikke så meget at tage fejl af. De sagde til mig, at jeg var døende«.

Sidsteøjebliksredninger

Og så begyndte folkevandringen ellers. Først forsøgte de at holde mandtal i det lille kolonihavehus, talte i telefon og lavede aftaler, men til sidst var de så mange, at folk overnattede i telte i haven og lavede weekenden til en Toke Reunert-festival. Selv havde han det rigtig skidt. Var angst og kropsligt svag. Men alligevel også opløftet over alle de mennesker, der var »euforiske under de ellers trykkede forhold«. De ville ikke bare lade ham ligge der og dø. De ville være der med ham.

Weekenden reddede hans liv, siger Toke Reunert.

»I de dage var der nogen, der sagde: »Nå, Toke, hvad er der så i den computer«. Og der var ’Bogen om alt’. Som nu mere end nogensinde før havde brug for at blive udgivet.

For at forstå præcis hvor vigtig og hvor vild historien om Toke Reunerts liv med ’Bogen om alt’ er, skal vi ti år tilbage i tiden.

Faktisk mere præcist på lørdag for ti år siden. På Toke Reunerts 35-års fødselsdag, som også var dagen, hvor han første gang fik nye lunger. En nødvendighed på grund af den cystiske fibrose, der trækker gennemsnitsalderen hos de ramte gevaldigt ned i forhold til gennemsnitsdanskere.

Tallet 30 har altid haft en særlig klang for Toke Reunert. Det var det, han ikke ville nå at blive. Men som 30-årig døde han ikke. Han fik et barn og havde en kone. Var ved at udgive en biografi om eventyreren Frans Blom og læste på universitetet. Da han lagde sig på operationsbordet, havde han allerede overlevet sin egen sidste salgsdato med fem år. Lungetransplantationen gik godt. Han var pludselig på toppen igen. Det var i 2006. Efter at have forsøgt sig lidt ud i det universitære løb han ind i sin gamle ven Mikkel, der var blevet til Hr. Skæg, og Toke Reunert løb med under dæknavnet Hr. Overskæg.

»Goooooddag«, klinger det ude fra haven.

»Det er Tokes anden kone«, konstaterer Laura Reunert Winding.

»Det er i hvert fald min ekskone, som også er mor til min datter«, siger han.

Stine Kongsgart Reunert kravler op i sengen sammen med de to andre, og Toke Reunert fortæller videre.

Frem mod hans 40-års fødselsdag fungerede de nye lunger, som lunger skal. Han turnerede rundt og spillede musik, skrev sange, havde det sjovt. Men så holdt også de lunger op med at virke. Kroppen afstødte dem, selv om de virkede, som de skulle. Donorspecifikke antistoffer kalder lægerne det, og det betyder, at kroppen går ind og angriber de nye, raske lunger.

Verden kørte videre, mens Toke Reunert var syg. Det var i virkeligheden lidt et held, selv om det ikke føltes sådan. Rose var blevet ældre end målgruppen for Hr. Skæg, og Toke Reunert kunne godt tænke sig at fortælle andre historier for børn. ’Bogen om alt’ var egentlig tænkt som en julekalender til DR, men det var alligevel lidt for skrap kost for statsradiofonien. Så han skrev den i stedet som en bog.

I 2013 skete der det, at han som den anden person i Danmark blev tilbudt at få transplanteret et andet sæt lunger.

Han var nået til et sted i bogen, hvor det ikke lå ligefor, at hovedpersonerne skulle overleve. Så han skyndte sig at blive færdig, for han havde lovet datteren, at Hr. Overskæg og vennerne ville klare den. Han hamrede derudad for at komme forbi sit alter egos eventuelle endeligt, inden han skulle opereres.

Det, der skete, var det, der har været kendetegnende for hans liv indtil nu. Den »usandsynlige sidsteøjebliksredning«.

Tredje sæt lunger på lidt over 40 år. Tjek.

»Jeg sprang rundt og teede mig«.

»Og nedlagde damer«, tilføjer Laura Reunert Winding, der ellers mest bare har lyttet.

»Jeg nedlagde i hvert fald damen«, siger han og kigger på sin anden kone.

Da han for anden gang fik sit liv igen, besluttede Toke Reunert sig for endelig at blive forfatter. Det, han havde drømt om siden skoletiden.

I halvandet år strøg det af sted med »supergode nye lunger«, men så vendte kroppen, den uudgrundelige rå maskine, der ikke lytter til anden fornuft end Darwins, sig imod dem. Og lige nu støder den dem fra sig. »Denne gang var de ni liv altså brugt op«, som Toke Reunert formulerede det til sine venner, da han skrev rundt og informerede dem om dødsdommen.

Et lillebitte halmstrå

Niels hedder den kammerat, der i den »magiske weekend« i kolonihavehuset, hvor alle Toke Reunerts venner fejrede ham, kom og tog ham i kraven.

»Og hvad gemmer du så i den computer?«, sagde han.

Der var ’Bogen om alt’, og den ville vennerne ikke lade gå til i skrivebordsskuffen.

I de dage var der nogen, der sagde: »Nå, Toke, hvad er der så i den computer«. Og der var 'Bogen om alt'

Pludselig havde de sammen med Toke Reunert lavet en indsamling på nettet, såkaldt crowfunding, til at betale for udgivelsen af bogen.

Det er ikke i mangel på respekt for forlagene, at Toke Reunert udgiver selv, men i respekt for hvor hurtigt hans sygdom kan risikere at gøre det af med ham.

Han vil gerne nå at se bogen blive udgivet. Se Rose læse i den. Hun er 13 nu, så det er også på tide. Målgruppen er egentlig børn i alderen 8-12 år.

»Nu kommer den i directors cut«, som Toke Reunert siger. Og interessen har været overstrømmende. I skrivende stund er der kommet over 600 procent flere penge ind, end Toke Reunert bad om.

Det betyder også, at han skal have trykt mange flere bøger. Og at han, ud over glæden ved at blive anerkendt, også oplever skrækken for at sende noget mak ud til en masse folk, han ikke kender. Derfor er han gået i gang med at redigere bogen en sidste gang.

Toke Reunert har det ikke godt, men dog stabilt dårligt, hvilket er bedre end drastisk for nedadgående. Nu er planen, at bogen skal komme tidligt i efteråret.

Skriver på talen til sin begravelse

Alt imens holder han »bed-in« med sine koner og venner midt i en blomstrende have. Her ligger han med to slanger ilt i næsen for at kunne trække vejret. Nogle gange tager han sin »Darth Vader-maske« på. Den trækker vejret for ham, så musklerne kan slappe lidt af. Han kan dårligt rejse sig, skriver på talen til sin egen begravelse (»Med hvilken ret kan vi sige, at mit liv ikke var et langt liv? Og når vi samtidig ved, at det efter alle målestokke i verden også var et GODT liv, hvad grund har vi så til at beklage min død? Svaret er: Hallo! Tag jer sammen. Hvis det er så godt, det hele, så er det da klart, man vil have mere. Livet er det absolut mest spændende, jeg nogensinde har oplevet«) og tænker og taler meget om døden.

Når han overgiver sig til tanken om, at det hele er slut lige om lidt, bliver han rolig og kan slappe af.

»Men lige nu drømmer jeg om at overleve det her. Det er det nye i mit liv. Og det er faktisk blevet en plage«, siger han.

En plage, fordi det er et mikroskopisk halmstrå, han klamrer sig til. Fordi han bliver nødt til at holde kroppen i så god stand, han kan, hvis han skal drømme om at overleve.

På den anden side. Hans liv har været én lang sammenfletning af redninger på målstregen. Så hvorfor ikke også nu.

Diskussionen af hvad vi tror på

»Det er jo en sjov krølle på historien, at bogen handler om dødsriget«, siger Toke Reunert.

I dødsriget i ’Bogen om alt’ holder alle de forskellige religioner til, og de forsøger at indrette deres hjørner af den anden side, så det svarer til, hvad de troende i de levendes verden finder på. Nogle religioner har succes, andre ikke så meget.

I ’Bogen om alt’ er der for eksempel rigeligt plads i mayaernes dødsrige, fortæller Toke Reunert.

»Tanken var egentlig, at det skulle være en serie af bøger, hvor vi skulle rundt i alle religionerne«, siger han.

»Det, jeg går glip af, fordi jeg dør …«, siger han:

»Det er at gå ind i diskussionen om, hvorfor vi skal tro på det ene frem for det andet, når det hele er noget vi har fundet på. Religion er noget kulturbåret – vi tror på det, vi er vokset op med«.

Selv beskriver han sig som agnostiker. Den religiøse overbygning, tror han, er noget, vi har fundet på, men rundt om i hele verden har folk altid troet på ånder, og han vil ikke afvise, at der faktisk findes et eller andet bag alle bøgerne.

Hvis nogen kan forklare Toke Reunert, at der faktisk findes noget efter døden, så tager han imod. »Med kyshånd«, for han har på ingen måde lyst til at skulle herfra. Han vil gerne kunne sige til sine elskede, at de ses igen på et senere tidspunkt.

Jeg skal gå. Har ikke sagt så meget, bare lyttet.

Toke Reunert rækker hånden ud. Hænderne er smalle og forfinede. Vielsesringen hænger lidt.

»Vi ses«, siger han.

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden

Annonce