Der sidder en mand i stuen og sveder i nakken over den ternede skjortekrave. Det øverste par knapper står åbne, så der er kig til undertrøjen og en sølvfarvet brystbevoksning. Blikket er let fortinnet, og på hovedet balancerer en rød fez. Den ternede mave står dovent ud over kanten på de brune fløjlsbukser, og i de røde seler sidder en indbygget øloplukker.
Gud er i sit es.
»Min lever vender mod Mekka«, proklamerer han under fezen.
De visne brune efterladenskaber af en stueplante rager op mod loftet i stuen. Bordet foran den karrygule sofa flyder tomme Ceres-flasker, romaner af Leif Panduro og Erica Jong og overbefolkede askebægre. Her er intet tydeligvis blevet opdateret, siden den blev indrettet engang i 1970’erne.
