0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er gemt Du har ulæste artikler blandt dine gemte artikler
Peter Hove Olesen
Foto: Peter Hove Olesen

Følelsespolitikeren

Han er Venstres nok største profil og burde være selvskrevet som udenrigsminister i en ny V-regering. Men en stribe kontroverser med partitoppen har sendt Søren Pind længere væk fra drømmejobbet. Den gode nyhed for ham: Alternativerne står ikke i kø.

FOR ABONNENTER

»We’ll meet again ...«.

Budskabet var ikke til at misforstå, da en stærkt vemodig Søren Pind en forårsdag i 2011 gjaldede Vera Lynns klassiker fra 1939 ud over medarbejderne i Udenrigsministeriet. Et sted, ’frihedsministeren’ på udviklingsområdet var kommet til at holde voldsomt af, men som han nu var blevet pålagt at forlade.

»... Some sunny day« ville Pind igen blive politisk chef på Asiatisk Plads.

Umiddelbart kunne scenariet – at Søren Pind vender tilbage, denne gang i drømmejobbet som udenrigsminister – da også ligne en regulær no-brainer i forbindelse med et kommende regeringsskifte, hvor Venstre efter alt at dømme skal besætte samtlige ministerposter.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Annonce