Det siger en del om Cat Power, at hun har forsøgt at kurere sin galopperende sceneskræk ved at drikke sig så fuld, at hun ikke kunne stå på sine ben. Eller ved at prøve at fortælle en joke, hun alligevel ikke kan huske punchlinen på. Eller ved simpelthen at forsvinde undervejs i koncerten, som det skete på Roskilde Festival i 2008. Hun skulle lige tisse.
Det handler altid om modsætninger, når man taler om Cat Power. Om det bizarre forhold mellem den renhed, der er i hendes musik, og det kaos, der omgiver kvinden bag. Om den skrøbelighed, der står i så vild kontrast til den livlige og fandenivoldske kvinde, der i snart 20 år har lavet musik under aliasset Cat Power. Til trods for at hun bærer det borgerlige navn Charlyn Marie Marshall og faktisk er udpræget hundemenneske, som tilmed lever sammen med tre af de firbenede, der tit er med, når hun rejser verden rundt på store scener med sin musik.
Hvor der igen findes en trist modsætning i det, at hendes evigt uforudsigelige koncerter med tiden er gået hen og er blevet hverdag, ligesom det vil være det, når hun optræder i Aarhus og København hen over weekenden.
Alligevel bliver hun ved. Selv efter sit livs sammenbrud, der faldt simultant sammen med udgivelsen af hendes syvende album ’The Greatest’. En plade, som ellers lagde ud med hendes måske bedste sang til dato, det rolige titelnummer, hvis første linje var som den første forårsdag efter en lang vinter. Hvilket stod i skrigende kontrast til kvinden, der sang. Da pladen ramte hendes tilhørere verden over, havde hun forskanset sig i sin lejlighed i Miami godt i gang med at drikke sig ihjel.
