Det klassiske dilemma står klart, når Jeb Bush forsøger at træde ud af slagskyggerne fra George H.W. og George W.
»Jeg elsker min far og min bror«, sagde Bush i en tale om udenrigspolitik i februar. »Men jeg er min egen. Mine synspunkter er formet af min tænkning og mine erfaringer«, sagde Bush, før han talte om USA’s rolle i verden.
Og så kaster man et blik ned over den liste med en snes udenrigspolitiske rådgivere, han lod sive til pressen. I spidsen – selvfølgelig! – den snart 85-årige James Baker, fars nære ven og udenrigsminister, der også stod i spidsen for storebrors retsopgør mod Al Gore efter skandalevalget i 2000. Og der er Paul Wolfowiz og Stephen Hadley, to af hovedarkitekterne i brormands Irakkrig. Også 00’ernes CIA-direktører Michael Hayden og Porter Goss, der er rodet i ind i sagen om efterretningstjenestens brug af tortur, dukker op.
Måske er Jeb Bush sin egen. Men det er hans rådgivere ikke.
