Han har i så mange år forsøgt af flygte fra sin heman-image gennem tyndt parykhår, halvskaldethed, stirrende glasøjne, dårlige tænder, læbe-ganespalte, tics og svedskjolder på skjorten. Klicheen ’en karakterskuespiller gemt i en førsteelskers krop’ synes som skrevet til Mads Mikkelsen. Han har altid følt, at opmærksomheden på hans udseende devaluerer ham som kunstner.
I en alder af 50 er han direktøren for det hele, Mikkelsen. Andre danske skuespillere nyder også succes i udlandet – Nikolaj Coster-Waldau, Birgitte Hjort Sørensen, Ulrich Thomsen, Jesper Christensen og andre – men spørgsmålet er, om nogen af dem forener Mikkelsens skuespillercredentials og stjerneappel.
Man kan ikke lade være med at tænke over, om det er på grund eller på trods af Mads Mikkelsens berømte, ja blandt journalister nærmest herostratisk berømte reserverethed, at han er kommet så flot i mål. Han giver masser af interview, men man læser tydeligt i, hvad der ender i aviserne, at journalisten er frustreret over, så strikst Mads Mikkelsen sætter bommen for, hvad der rager andre, nemlig det skuespiller- og filmfaglige, og hvad der hører hjemme i privatsfæren.
Han mener selv, at en skuespillers integritet bliver forstyrret, hvis publikum ved for meget om ham privat, at illusionen om ham som One Eye i ’Valhalla Rising’, Fischer i ’Rejseholdet’, Tonny i ’Pusher’, Arne i ’Blinkende lygter’, Jørgen Haagen Schmith i ’Flammen og Citronen’, Struensee i ’En kongelig affære’ eller for den sags skyld kannibalen i den amerikanske serie ’Hannibal’ ville blive kompromitteret.
