Hvis det ikke var for væggen over sengen, ville Yahya Hassans drengeværelse have lignet så mange andre teenagedrenges værelser, tænkte Søren Marcussen.
Det var første gang, han var hjemme hos Yahya Hassan hos moren i det vestlige Aarhus, men som chef på et teater, der arbejder med unge på kontanthjælp, havde han besøgt masser af teenageværelser i masser af betonblokke, og tøjet på sengen og håndvægtene på gulvet havde Marcussen set før.
Men så var der »den her væg med litteratur«. Bøger på rad og række, og hen over sengen en tidslinje, som Yahya Hassan selv havde tegnet med forfattere og litterære epoker.
»Hold da op! Her er gang i noget«, tænkte Søren Marcussen, som hører til dem, der lærte den unge digter at kende, før Yahya Hassan bragede igennem den litterære lydmur.
