0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er gemt Du har ulæste artikler blandt dine gemte artikler
Polfoto
Foto: Polfoto

Den sorte svane spiller på sidste riff

Efter at have været død og genopstanden adskillige gange er Black Sabbath på deres – ama’r og halshug! – definitive afskedsturné. Der er sort højmesse på dansk grund, når Black Sabbath lørdag er hovednavn på metalfestivalen Copenhell, der begynder i dag.

FOR ABONNENTER

Først kom lyden af trist silende regn. Så understregede en ensom og forladt kirkeklokke den halvrådne stemning. I det fjerne rumlede torden som et varsel om, at lige om lidt ville helvede bryde løs. Og det gjorde det!

Thi øjeblikket efter flænsede en rå og tungmetallisk guitar den gotiske landsbyidyl, mens tampende trommer kaldte alskens djævelskab op af kirkegårdens svampede muld.

En ny slags musik, der skummelt nok betjente sig af den treklang, man fra gammel tid har kaldt Djævelens Interval. Noget helt igennem forskrækkeligt måtte da være ved at tone frem. Og ganske rigtigt.

»What is this that stands before me?«, klagede Ozzy Osbourne med en stemme, der slæbte sig af sted som en forpint sjæl i en hystades ligklæder. Sangen, der lige var begyndt at røre på sig, hed ligesom bandet og debutalbummet Black Sabbath. Det var fredag 13. i februar 1970, og rockhistorien havde lige slået et herresving af de helt store. Black Sabbath og dermed også heavy metal var kommet til verden.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Annonce