Foto: Manu Fernandez/AP Photo/ASSOCIATED PRESS

Tidligere pizzabud står bag verdens største fodboldhandel

Mino Raiola er fodboldverdenens trinde enfant terrible. Den italiensk-hollandske agent har arbejdet sig op fra bunden og repræsenterer i dag stjerner som Zlatan Ibrahimovic, Mario Balotelli og Paul Pogba, der netop er blevet verdens dyreste fodboldspiller. Hvad er hemmeligheden bag hans succes?

Den handel, som i nat sendte det franske stjerneskud Paul Pogba fra Juventus til Manchester United, er en gamechanger i den internationale fodboldverden.

Handlen er den største mellem to fodboldklubber nogensinde. Ifølge flere britiske medier og anerkendte fodboldeksperter ligger salgsprisen for Pogba på 105 millioner euro, hvilket svarer til godt 780 millioner danske kroner. Dermed slår den franske landsholdsspiller de to seneste transferrekorder; Cristiano Ronaldo til Real Madrid fra Manchester United i 2009 for 700 millioner kroner og Gareth Bale til Real Madrid fra Tottenham i 2013 for 750 millioner kroner.

Paul Pogba bliver dermed i en alder af blot 23 år verdens dyreste fodboldspiller.

Men Pogbas skifte fra 'Den gamle dame' i Torino til England var lige ved aldrig at blive til noget.

Årsag: Paul Pogbas kontroversielle agent Mino Raiola. Siden begyndelsen af juli, midt under Frankrigs forgæves kamp for at vinde EM-slutrunden på hjemmebane, sendte Raiola vidt divergerende informationer ud på både sociale medier og i diverse fodboldmedier.

Først lod han gennem franske L´Equipe vide, at Manchester United var klar med et bud, der ville slå alle rekorder på transfermarkedet. Så meddelte han, at Pogba slet ikke havde tænkt sig at forlade Juventus. Så lod han sive, at den franske spiller jo også havde den allerstørste respekt for Zinedine Zidane, og at et skifte til Madrid, hvor Zidane er træner, også snildt kunne være en mulighed.

Siden postede han på Twitter flere billeder af sig selv og Pogba på ferie i Miami i USA og lod forstå, at de slet ikke havde travlt med at indgå aftaler. Med nogen.

Tiden gik. Juli gik på hæld. Intet skete, og den handel, som mange ellers havde regnet for at være en formalitet, stod pludselig hen i det uvisse.

Det var der en god grund til. Helt til det sidste krævede Mino Raiola nemlig, at enten Juventus eller Manchester United betalte hans salær for at formidle aftalen. Et salær, der efter sigende skulle være på intet mindre end 20 millioner pund, altså 174 millioner kroner, og et salær, der vel at mærke ville komme oveni købsprisen for Pogba.

Til slut, melder flere britiske medier, gav Manchester United sig og betalte agenten.

Og dermed havde Mino Raiola igen, igen fået det sidste ord i en handel, der involverede beløb, som overgår de flestes fantasi.

Fra pizza til fodbold

Carmine ’Mino’ Raiola blev født i 1967 i det sydlige Italien, i Salerno nær Amalfi-kysten.

Før han var fyldt et år, rykkede hans familie teltpælene op og flyttede til Haarlem i Holland. Da Mino voksede op, havde han primært to interesser. Bordtennis og fodbold. Især det sidstnævnte var Mino god til, og han tørnede ud for den lokale klub HFC Haarlem. Ved siden af boldspillet arbejdede Mino også i sin families restaurantkæde ’Napoli’, både bag disken og som pizzabud.

Kort før han fyldte 18 år stoppede han sin aktive fodboldkarriere. I stedet begyndte han at læse jura og sluttede sig til ungdomsafdelingen i HFC Haarlem som træner. Hans gode kontakter til klubben gjorde, at HFC Haarlems præsident hver fredag kom og spiste hos Mino Raiolas familie.

»Jeg fortalte ham hele tiden, at han ikke vidste noget om fodbold. En dag tog han mig til side og sagde: »Hør, så prøv du at arbejde for mig«. Og så udnævnte han mig til sportsdirektør i klubben. Jeg var 19 år«, har Mino Raiola fortalt til det italienske sportsmedie Il Secolo XIX.

Efter kort tid i klubben ragede han dog uklar med ledelsen. I stedet blev han ansat af Rob Jansen, Hollands dengang førende agent, som tog ham ind i folden i sportsagenturselskab Sports Promotions.

Her blev Raiola involveret i flere store transfers af hollandske spillere til italienske fodboldklubber, blandt andre Frank Rijkaards skifte fra Sporting Lissabon til AC Milan i 1988 og Dennis Bergkamps fra Ajax til Inter i 1993. Raiola arbejdede især som tolk under forhandlingerne, og da Bergkamp dengang skrev under med Inter, kopierede Raiola – ifølge flere internationale sportsmedier – kontrakten og gemte den, så han også fremover kunne bruge, hvad han havde lært.

Allerede på dette tidspunkt stod det klart, at Raiola var en ferm forhandler. Og at han ikke skyede nogen midler for at få et salg af en spiller i land. Raiola brød med Rob Jansen og Sports Promotions og stiftede i stedet sit eget agentfirma, Intermezzo. Her landede han sin første store handel under eget navn, da han stod bag Pavel Nedveds skifte fra Sparta Prag til Lazio, efter at den tjekkiske midtbanespiller havde imponeret ved EM i 1996.

Fem år senere solgte han Nedved videre til Juventus til en anslået salgspris på 307 millioner kroner, hvilket dengang var et uhørt højt beløb. Men mere ville have mere. Og hvis der var en mand, der for alvor bragte Mino Railoa videre, så var det svenske Zlatan Ibrahimovic.

Med joggingbukser på de bonede gulve

I Zlatan Ibrahimovic' biografi ’Jeg er Zlatan’ er der en beskrivelse af forløbet, da Zlatan og Mino Raiola skulle forsøge at få den svenske stjernespillers skifte fra hollandske Ajax til Juventus i hus:

Jeg gætter på, at Mino havde brug for at få afløb for sin energi. Eller også ville han bare tage gas på det hele. Der var en masse fodboldgrej derinde, og Mino tog en bold op og begyndte at lave tricks. Det var helt sygt. Hvad havde han gang i? Jeg havde ingen idé. Den der bold fløj rundt og sprang op og ramte Moggi (Juventus daværende sportsdirektør, red.) i hovedet og på skulderen og alle måtte spørge sig selv: Hvad sker der lige her? Skal han stå og lave tricks med en bold i den her situation? Midt i den værste forhandlingskrise. Det var ikke lige tiden til at lege

»Hold op med det der? Du rammer jo folk i hovedet«.

»Nej, nej, spil med i stedet«, udfordrede han. »Vi spiller om sagen, forsøg at tage den, op med dig Luciano’, vis hvad du kan. Nu kommer der et hjørne, Zlatan. Tag den. Brug hovedet, din sløve banan«.

Han blev ved på den måde, og ærlig talt, jeg havde ingen idé om, hvad registratoren og alle andre derinde tænkte. Men en ting er sikkert, Mino fik en ny supporter den dag – far. Far var ved at dø af grin. Hvad er det her for en fyr, ligesom? Hvor er han skøn! Stå og lave tricks foran et big shot som Moggi. Det var lige fars stil. Det var det samme som at stå og synge og danse på et upassende tidspunkt. Det var at køre sin stil uanset hvad, og siden den dag samler far ikke kun på udklip om mig. Han klistrer også alt, hvad der skrives om Mino, ind. Mino er hans favoritgalning, for selvfølgelig, han kunne fornemme det: Mino var ikke bare en skør kugle. Han fik også kontrakten i hus.

Selv om forfatteren David Lagercrantz, som skrev biografien, siden har indrømmet, at han har foretaget en litterær bearbejdning af indholdet i ’Jeg er Zlatan’, så tyder meget på, at beskrivelsen af Mino Raiola rammer plet.

For tilsyneladende gælder alle kneb for den nu 48-årige hollandsk-italienske agent.

Han går ofte klædt i joggingsæt, og han er bestemt ikke bange for at lægge sig ud med diverse direktører, trænere og chefer i fodboldens allerstørste klubber. Raiola har blandt andet sagt, at han synes, at Pep Guardiola er »et åndssvagt menneske, men en god træner«. Den afdøde hollandske legende Johan Cruyff har han kaldt »et senilt røvhul«. Mens den tidligere Fifa-præsident Sepp Blatter har fået følgende ord med på vejen: »En dement diktator«.

Og måske er det netop her, hemmeligheden bag Mino Raiolas succes skal findes. Han er spillernes mand. Og altså ikke de store fodboldklubbers mand. Og han skyr ingen midler for at opnå det, han har sat sig for.

»Jeg er reserveret, mens Mino er sindssyg. Men vi er altid enige om én ting: Jeg lytter til hans råd«, sagde den armenske spiller Henrikh Mkhitaryan i sommer. I kølvandet på, at Raiola havde smadret et kontor hos Borussia Dortmund, og blandt andet sparket til stole og borde i raseri, fordi det tegnede til, at Mkhitaryans skifte til United ikke ville blive til noget. Hvilket det så alligevel gjorde til sidst.

»Jeg er ikke sat i verden for at behage andre, men for at gøre det rigtige. Jeg er her for mine spillere (...). Jeg går aldrig på kompromis. Jeg arbejder udelukkende af hensyn til mine klienter. De gamle agenter begunstigede klubbens interesser, for mig kommer spilleren i første række«, har Raiola udtalt.

Derfor kommer det heller ikke som den store overraskelse, at Mino Raiola har kaldt det revisionsfirma, han selv ejer, for Maguire Tax & Legal. Navnet er en hyldest til filmen ’Jerry Maguire’, hvor Tom Cruise spiller en sportsagent. Jerry Maguire var i filmen totalt og betingelsesløst loyal over for de sportsstjerner, han repræsenterede. Og hans motto var ’Show me the money’.

Opgøret med Sir Alex

Mino Raiola bor i dag i Monte Carlo, nær byens fashionable kasino, med sin kone og to børn. Han er på farten 300 dage om året og hævder selv, at han taler syv sprog: hollandsk, engelsk, fransk, tysk, spansk, portugisisk og italiensk.

Ifølge det italienske sportsmedie Corriero dello Sport har Mino Raiola tjent over 250 millioner pund, omkring 2,2 milliarder kroner, på de handler med fodboldspillere, som han har formidlet gennem årene.

Alene på Zlatan Ibrahimovic skal Mino Raiola have tjent over en milliard kroner. Men han er også blevet styrtende rig på at forhandle kontrakter hjem til blandt andre brasilianske Robinho og den italienske bad boy Mario Balotelli.

Raiola har især formidlet transfers for tre klubber: Ajax, AC Milan og Paris Saint-Germain. Men denne sommer har han primært sat sigtet ind på Manchester United. I de seneste to måneder har den engelske traditionsklub købt tre spillere, der er i stald hos Raiola. Nemlig Zlatan Ibrahimovic, der skiftede på en fri transfer fra PSG. Og altså Henrikh Mkhitarian fra Borussia Dortmund og Paul Pogba fra Juventus.

Foto: Michael Sohn/AP

At den unge franske himmelstormer nu skal tørne ud på Old Trafford er ikke blot opsigtsvækkende, fordi han er blevet købt for det højeste beløb nogensinde. Det er også opsigtsvækkende, fordi han for fire år siden sagde farvel til netop Manchester United.

Dengang forlød det fra den mangeårige United-boss, Sir Alex Ferguson, at Mino Raiola var en af de få agenter, han ikke ville arbejde med.

»Der er en eller to agenter, jeg slet og ret ikke kan lide. Og Mino Raiola, Paul Pogbas agent, er en af dem. Jeg stolede ikke på ham fra det øjeblik, jeg mødte ham. Vi havde Paul på en treårig kontrakt, og der var option på en etårig forlængelse, som vi var ivrige efter at underskrive. Men Raiola dukkede pludselig op, og vores første møde var en fiasko. Han og jeg var ligesom olie og vand. Vi kunne ikke sammen, og fordi Raiola havde kunnet indynde sig hos Paul og hans familie, indgik spilleren en aftale med Juventus«, har Alex Ferguson skrevet i bogen ’Leading’.

Mino Raiolas kommentar:

»Måske kan Ferguson kun lide dem, som adlyder ham«.

Det iskolde spil

Udkommet af kontroversen mellem de to blev dengang, at Paul Pogba lod sin kontrakt med Manchester United løbe ud og efterfølgende skiftede til Juventus på en fri transfer.

Gennem fire sæsoner i den italienske storklub nåede Pogba at spille 124 kampe og score 28 mål. Og de fleste eksperter har for længst spået, at franskmanden om nogen kan være den, der i fremtiden skal løfte arven efter Ronaldo og Messi som verdens bedste fodboldspiller.

Men er en fodboldspiller overhovedet så meget værd som de 105 millioner euro, Pogba netop er blevet solgt for?

Det er der langtfra enighed om. Ikke desto mindre er Pogba-handlen den ultimative konsekvens af, at de store spillere skifter mellem de store klubber i Europa for stadig større beløb.

Udover de ekstreme summer, der er blevet lagt for Cristiano Ronaldo og Gareth Bale i Real Madrid, er også Raheem Sterling blevet solgt til Manchester City for over 500 millioner kroner, mens argentineren Gonzalo Higuain senest er skiftet fra Napoli til Juventus for omkring 660 millioner kroner.

At Paul Pogba så til slut endte hos Manchester United i England, skete efter en transfersaga, der varede det meste af sommeren.

Undervejs var både Real Madrid, Barcelona, PSG, Bayern München, Manchester City og Chelsea inde i billedet til at hente den unge franskmand. Og primært Real Madrid blev anset for at være en realistisk køber af Pogba, indtil også den spanske kongeklub trak følehornene til sig på grund af det enorme beløb, der blev krævet.

Men Mino Raiola spillede et iskoldt spil. Allerede før EM-slutrunden i Frankrig noterede han sig, at »sommeren bliver hektisk for klubberne i Premier League«.

Udtalelsen udsprang af, at de engelske topklubber, heriblandt Manchester United, i denne sæson har ekstra mange penge i lommerne på grund af en fornyet og særdeles lukrativ tv-aftale. Netop det havde en udspekuleret mand som Raiola selvfølgelig lagt mærke til.

Desuden brugte han alle tænkelige kneb for at gøre omverdenen og diverse klubejere opmærksomme på, at Paul Pogba var en ekstremt eftertragtet vare.

»Jeg har haft mere end 2.000 telefonopkald om Paul. Jeg får mere end 20 hver dag. Hvis det rigtige tilbud kommer, så laver vi en aftale«, sagde Raiola, før Manchester United bed på.

I sidste uge forhandlede han så de endelige detaljer i handlen hjem, da han mødtes med repræsentanter fra Juventus i Torino. Og skaffede ved samme lejlighed sig selv en fortjeneste på 20 procent af købsprisen, altså i omegnen af 150 millioner kroner.

Ikke så ringe endda for en mand, som Zlatan Ibrahimovic beskrev således, da han første gang mødte ham på en sushirestaurant i Amsterdam.

»En fyr i jeans og T-shirt og med en mave som fyrene fra ’The Sopranos’. Skulle han være en agent, denne her særling?«.

Kilder: Daily Mail. The Guardian. Corriero dello Sport. Sky Sports. L’Equipe. Eurosport.com.

Publiceret 9. august 2016

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen
    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen

    Henter…

    Søndag er der Oscar-uddeling i Los Angeles. Og for første gang siden 1989 vil showet finde sted uden en vært – et job, som bliver kaldt det værste i Hollywood i øjeblikket. For i en tid, hvor alt er syltet ind i værdipolitiske diskussioner, kan ingen længere samle os alle i et fælles grin.

  • Kvinder efter flugt fra Baghouz i det østlige Syrien. Foto: Fadel Senna / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?
    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?

    Henter…

    USA’s tilbagetrækning fra Syrien har gjort spørgsmålet om de danske IS-krigere højaktuelt. Skal vi tage dem hjem igen, efter at de har kæmpet for et verdensomspændende islamisk kalifat? Og har vi en forpligtelse over for de danske børn, der er blevet født undervejs i kampene?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

Forsiden

Annonce