Nå, nu ser det endelig ud til, at vi får nogle kvalitetsflygtninge til landet i stedet for de sædvanlige bøhtosser ude fra syvende falafelrække.
Regeringens skrappe dame, Inger Støjberg, har i hvert fald tænkt sig at stille krav til de såkaldte kvoteflygtninge, som Danmark har lovet FN at modtage cirka 500 af om året, når det nu ikke kan være anderledes. Disse flygtninge skal fremover have kvalifikationer, der gør dem i stand til at lære sproget, tage en uddannelse og få et arbejde. Så må de arme stakler, der sidder og stirrer lige ud i luften, fordi de har fået en granat i hovedet, søge andre steder hen med deres krigstraumer og deres benproteser.
Eller som Støjsenderen så pædagogisk formulerede det i Jyllands-Posten:
»Man gør de her mennesker en bjørnetjeneste, hvis de bliver sendt til et land, hvor de ikke kan falde til«.
