10, 9, 8, 7, 6, 5, 4, 3, 2, 1 ... Så fik vi fyret den uge af og sendt den første dansker ud i rummet. Og det var vel egentlig først, da vi oplevede mediernes begejstrede dækning af raketopsendelsen fra Bajkonur, at vi for alvor forstod, hvor stor en begivenhed vi var vidner til.
Faktisk var det lige før, månevandringen i 1969 blegnede i sammenligning med Andreas Mogensens rumrejse, for det kan godt være, at det var et stort skridt for menneskeheden, da Neil Armstrong trådte ned på Månens overflade for 46 år siden, men han var jo ikke dansker.
Så raketaffyringen forleden var vel, hvad man kunne kalde en lokalhistorisk begivenhed, og alle danskere vil formentlig kunne huske, hvor de befandt sig, da Andreas Mogensen onsdag morgen klokken 06.37 blev skudt ud i rummet sammen med sine to astronautkolleger af anden etnisk oprindelse. Selv lå jeg for eksempel i min seng og sov i sikker forvisning om, at jeg nok skulle få opsendelsen at se nogle gange i dagens løb.
Andre fulgte dog minutiøst med i den store begivenhed, som da også har vækket befolkningens slumrende interesse for, hvad der egentlig foregår derude på kanten til det uendelige univers. På Fruens skole brugte man således morgensamlingen på at se raketopsendelsen forskudt – med efterfølgende diskussion, hvor eleverne især var interesserede i at vide, hvordan astronauter går på toilettet. Den velorienterede viceskoleleder kunne fortælle dem, at eftersom urinen ikke kan løbe ud af sig selv i de vægtløse omgivelser, må den trængende astronaut sætte et sugeaggregat på sin tissemand og lade sig tørlægge på mekanisk vis.
