Arh, men det er nu heller ikke let at være Morten Messerschmidt, vel?
Vores mest fremtrædende Europaparlamentariker er trods alt medlem af såvel Udvalget om Konstitutionelle Anliggender som Det Særlige Udvalg om Afgørelser i Skattespørgsmål og Andre Foranstaltninger af Lignende Art eller med Lignende Virkning og stedfortræder i Økonomi- og Valutaudvalget samt i Delegationen for Forbindelserne med Israel.
Så det giver næsten sig selv, at han ikke også har haft tid til at holde formelle møder med de øvrige medlemmer af bestyrelsen i Meld-fonden, som nu er afviklet efter omfattende misbrug af EU-midler.
Der er vel heller ikke noget at sige til, at han udnævnte fondsbestyrelsen så hurtigt, at medlemmerne ikke nåede at opdage det selv.
