Er det ikke djævelsk, som man lige akkurat nåede at ånde lettet op over, at sommeren var gået uden nogen større terrorangreb i Europa, før den der hvide varevogn slingrede ind på Ramblaen i Barcelona og gjorde en ende på idyllen?
Sådan er det, når man gerne vil tro på det gode i mennesket. Man bliver skuffet hele tiden, for et eller andet sted er der altid en flok jihadister med så alvorlige hæklefejl i kyserne, at de ville blive kasseret på et hvilket som helst håndarbejdssymposium.




























