Ole Rasmussen samler op på mundbindsdebatten efter en uge, hvor han selv fik kyssekarantæne efter et besøg i Danmarks coronahovedstad, Aarhus. Her var der heldigvis nogle udlændinge ved hånden, som man kunne give skylden for det hele.

Da jeg kom hjem fra Aarhus, forlangte min kone fem symptomfrie dage, før hun ville kysse mig

Foto: Philip Ytournel/POLITIKEN
Foto: Philip Ytournel/POLITIKEN
Lyt til artiklen

Det er sin sag at komme i gang med arbejdet igen, når landet ikke alene er tynget af en hedebølge, men også af frygten for den meget omtalte anden bølge af coronaepidemien. Men vi må jo bare kaste os ud i det og konstatere, at livet ser ud til at fortsætte omkring os, for imens vi funktionærer atter har indtaget vores pladser i hamsterhjulet – naturligvis med behørig afstand til de andre hamstere – plasker ungdommen stadig rundt i bølgen blå og drikker kølig hvidvin på Instagram, som om den ikke havde andet at give sig til.

Stemningen er lettere løssluppen ude i solen, hvor mange tilsyneladende har indtaget den holdning, at det gælder om at feste igennem, mens man har muligheden. Det er sikkert meget godt set, for aflysningerne af større arrangementer vælter stadig ind, og i torsdags nåede borgmester Jacob Bundsgaard kun lige at forsvare gennemførelsen af Aarhus Festuge i ’P1 Morgen’, før han få timer senere meddelte, at festlighederne desværre måtte aflyses på grund af smittefaren.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her