0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Donald Trump har forladt bygningen. Så hvem skal vi nu hade?

Journalister (og mange andre) har haft den orangefarvede klovn på hjernen siden 2016, skriver Ole Rasmussen i ugens klumme. Nu er der akut brug for nye fælles hadeobjekter. Hvad med Inger Støjberg og Jes Dorph, kan de bruges? Eller Alva Madsen?

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Sket i ugen
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Sket i ugen
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Vi har et problem, folkens.

Donald Trump har forladt Det Hvide Hurlumhejhus, som nu er blevet til Det Hvide Hus igen, og den orangefarvede ekspræsident har ikke nogen megafon at tale i længere, eftersom han stadig er forment adgang til Twitter, hvor der pludselig er blevet plads til mere positive budskaber. Den diminutive digter Amanda Gorman fik således en halv million nye følgere på det sociale medie i timerne efter, at hun havde reciteret så smukt om håbet og lyset ved Joe Bidens indsættelse som USA’s præsident.

Det er selvfølgelig udmærket, og det var også fint, at den nye, gamle præsident indvarslede en ny tid med nationalt sammenhold, forståelse og tolerance, imens tusinder af soldater i kamuflagetøj stod og frøs fast til fortovene i den pigtrådsindhegnede hovedstad.

Men da Trump i onsdags klappede sig selv på ryggen en sidste gang for derefter at flyve til det solrige Florida sammen med hele sin familie af fotomodeller og fusentaster, stod det pludselig klart for mange af os, at vi havde mistet et førsteklasses hadeobjekt. En magtliderlig, selvcentreret og uforudsigelig hersker med så meget knald i låget, at han var umulig at lave satire om, for så snart man havde fundet på noget vildt, han kunne gøre, gjorde han noget, der var endnu vildere. Som da han for et par uger siden sendte en horde af sine mest hjernevaskede tilhængere afsted mod Kongressen i et sidste desperat forsøg på at bevare magten efter det præsidentvalg, som han havde tabt med et brag.

Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage

Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.

Læs videre nu

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter