Vi har et problem, folkens.
Donald Trump har forladt Det Hvide Hurlumhejhus, som nu er blevet til Det Hvide Hus igen, og den orangefarvede ekspræsident har ikke nogen megafon at tale i længere, eftersom han stadig er forment adgang til Twitter, hvor der pludselig er blevet plads til mere positive budskaber. Den diminutive digter Amanda Gorman fik således en halv million nye følgere på det sociale medie i timerne efter, at hun havde reciteret så smukt om håbet og lyset ved Joe Bidens indsættelse som USA’s præsident.
Det er selvfølgelig udmærket, og det var også fint, at den nye, gamle præsident indvarslede en ny tid med nationalt sammenhold, forståelse og tolerance, imens tusinder af soldater i kamuflagetøj stod og frøs fast til fortovene i den pigtrådsindhegnede hovedstad.
Men da Trump i onsdags klappede sig selv på ryggen en sidste gang for derefter at flyve til det solrige Florida sammen med hele sin familie af fotomodeller og fusentaster, stod det pludselig klart for mange af os, at vi havde mistet et førsteklasses hadeobjekt. En magtliderlig, selvcentreret og uforudsigelig hersker med så meget knald i låget, at han var umulig at lave satire om, for så snart man havde fundet på noget vildt, han kunne gøre, gjorde han noget, der var endnu vildere. Som da han for et par uger siden sendte en horde af sine mest hjernevaskede tilhængere afsted mod Kongressen i et sidste desperat forsøg på at bevare magten efter det præsidentvalg, som han havde tabt med et brag.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage
Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.
Læs videre nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
