Stedet var den hæderkronede rockklub Paramount i Roskilde en fredag aften i det meget spæde forår 1985. På scenen stod en ung aarhusiansk debutant og hans band. Jeg kunne intet høre af det, de spillede, så høje var hvinene fra pigerne på de forreste rækker.
Det var næsten også lige meget. For man skulle være blind for ikke at se, at et nyt fænomen var stemplet ind på de danske musikscener med sin egen lige så milde som vilde energi deroppe, hvor de endnu nærmest ukendte krøller hvirvlede rundt om ansigtet med de nærmest uforskammet glade, blå øjne. Så blev der dælme »fed, fed lykke« til alle, som Helmig generøst udleverede helt uden recept med sin version af den gamle klassiker fra Gasolin’-kataloget, han tog under kærlig behandling på sit debutalbum.
