Et par ting i Daniel Aggers aktive karriere kan her på bagkanten undre: at han kun én gang er blevet kåret til årets danske fodboldspiller, og at han overhovedet formåede at spille over 400 officielle fodboldkampe.
Gennem sine otte et halvt år i Liverpool FC havde Daniel Agger i perioder niveau til at være en af verdens bedste forsvarsspillere og blev kaldt sin generations bedste danske spiller.