Skuespilleren Ulla Jessen drømte fortsat om at spille revy på de danske scener. Og allerhelst i Skagen. Hun blev ved med at tale om en genkomst til denne del af dansk showbiz, som hun elskede, og hvor hun havde scoret så mange sejre som skuespiller, instruktør og en markant tekstforfatter.
Men det kommer aldrig til at ske. Ulla Jessen er død i en alder af 77 år, efter at hun den seneste tid har boet på plejehjem på Amager oven på en blodprop i hjernen, der i høj grad påvirkede hende både mentalt og fysisk.


























