»Om mange bjerge er der et lille land, der hedder Danmark. Der skal jeg hen og arbejde«, sagde Adil Erdems far, da han forlod sin 5-årige søn og resten af familien i Tyrkiet for at rejse til Vestegnen som gæstearbejder. For Adil Erdem blev tabet af faren som gennemgående figur begyndelsen på et kæmpe savn. Men også på et liv som forfatter.
Hvornår blev du voksen?
»Jeg blev voksen den dag, min far rejste til Danmark og efterlod mig i en landsby i Tyrkiet hos min mor. Men jeg voksede også meget, da jeg begyndte at sætte ord og bogstaver sammen til små digte og små fortællinger, da jeg var startet i skole. Jeg følte, at det gav mig en masse frihed. Jeg lærte at tænke selv«.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nu1
2
3
4
5
6
© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her
