Selv om han ikke har udgivet et nyt studiealbum i 20 år, er Stevie Wonder stadig med i opløbet, hvis man finder på at lave en rangliste med pophistoriens største kunstnere.
En af de mest solgte og prisbelønnede kan han også kalde sig efter for længst at have rundet et pladesalg på 100 millioner eksemplarer og modtaget 25 Grammypriser plus en hel masse andre hædersbevisninger for både musik og socialpolitisk aktivisme.