Da Christine Nellemann skulle vælge, hvad hun gerne ville læse efter gymnasiet, stod valget mellem ingeniør og filosofi. Hun valgte førstnævnte og tog sin bachelor på DTU, der senere skulle vise sig at blive et omdrejningspunkt i hendes karriere. I dag er hun prorektor samme sted.
Men selv om arbejdslivet foregår på et teknisk universitet, har interessen for de store, eksistentielle spørgsmål holdt ved. Den får næring mindst en gang om måneden, når hun mødes med de øvrige medlemmer af Det Etiske Råd, hvor hun netop er blevet udnævnt formand.




























