75 år. Som barn gav drømmen om at blive frisør Gun-Britt Zeller styrke til at overkomme en ublid opvækst. Hun ville klippe. 13 år gammel flyttede hun hjemmefra og blev frisørelev. Hun ville være den bedste, forny og skabe respekt om faget. I dag er den succesfulde frisørmester og forretningskvinde kun træt af at forklare, at hun elsker at arbejde og hverken har lyst til at pensionere sig selv eller sin saks.
»Bank var hverdagskost, så det var en frihed at slippe hjemmefra«
At etablere sig i udlandet var en af Gun-Britt Zellers ungdomsdrømme, men da hun fik muligheden i Los Angeles, føltes det forkert. Så hun blev i Danmark. Foto: Mads Nissen
Hvordan var din opvækst?
»Jeg er født i Sverige og voksede op i Karlskrona. Mine forældre blev skilt, og da jeg var syv, tog min mor mig med til Mou i Nordjylland. Da jeg var 13 år, flyttede jeg ind på et kollegieværelse i Aalborg og kom i lære som frisør. Det var tidligt, men jeg havde en lidt hård mor. Bank var hverdagskost, så det var en frihed at slippe hjemmefra. Jeg fik 20 kroner om ugen som elev. Værelset kostede 100 kroner om måneden, men jeg fik det til at køre rundt ved at klippe folk og være barnepige«.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
’Håndholdt panserværnsgranatkaster RPG-7V’. ’Kalasjnikov-automatgevær AK-74’. ’Offensiv håndgranat RGD-5’. Det er nok de færreste børn i 8. klasse, der ved, hvordan de våben skal bruges, hvad de hedder, og hvordan de virker rent teknisk. Men det gør børnene på skolen på den russiske ambassade i København. Her, blandt pæne lejligheder og store huse på Østerbro, er læren om de tre våben blot en brøkdel af det militære stof, børnene undervises i. Politikens journalist Sigrid Debois Reuss har gennemgået hundredvis af sider i en række dokumenter fra den russiske skole i København for at kortlægge, hvad der foregår inden for skolens mure.
