Hvornår blev du voksen?
»Der er ingen tvivl om, at den afgørende formative oplevelse i mit liv var at komme til Hongkong (for at studere på Li Po Chun United World College, red.). Det føltes som et stort fravalg at forlade den radio i Aarhus, jeg var med til at starte som 11-årig. Og jeg vidste med det samme, da jeg på min 17-års fødselsdag landede i Hongkong, at der virkelig ville være et før og efter. Skolen åbnede med min årgang – så alle, eleverne og lærerne, var på udebane. At være en del af det fællesskab i to år var meget skelsættende og formativt for mig. Jeg har aldrig truffet en beslutning som den«.