Lyt til artiklen
Kim Leona var afgørende i forhold til at lægge moderne dansk films spøgelse, besatheden af middelklassen og dens værdier, i graven.
Eller ’i graven’ er så meget sagt, for spøgelser har det med at være svære at holde nede, men ’Bænken’ (2000), skrevet og instrueret af Leona og Per Fly som første del af, hvad der endte som en trilogi, efterfulgt af ’Arven’ og ’Drabet’, bragte os helt ned på den der bænk, vi går forbi, hvor spritterne sidder med deres bajere, smøger og uappetitlige problemer. Jesper Christensen indkorporerede alt det, vi i det pæne mellemlag kun vil kendes ved som statistik eller et politisk-socialt problem, men som også eller især er nogens far.
