En af Robert Redfords mest sympatiske og fantastiske egenskaber som skuespiller var, at han vedblev med at spille de roller, han blev castet til. I modsætning til mange af sine kolleger, ingen nævnt ingen hængt ud, som med årene brugte mere og mere energi på at spille sig selv med alt, hvad det indebar af unoder, manerer og særkender.

Og samtidig var han altid i ekstremt og udpræget grad Robert Redford, en af sin generations største filmskuespillere, charmerende som ind i helvede. Sådan en type, mænd ville være som og kvinder faldt for. Med et smil, der kunne få både tandlæger og lægfolk til at måbe. Perfekt.