60 år: Når keramikeren Turi Heisselberg Pedersen laver sine værker skal de have skarpe kanter og stramme linjer. Det er fuldkommen i strid med leret natur og tester hendes tålmodighed. Men hun kan ikke lade være.

»Hun er helt væk, og det er måske det, folk søger, når de kaster sig over noget med deres hænder«

Som ung overvejede Turi Heisselberg Pedersen at blive biolog, men et ophold på en kunsthøjskole åbnede hendes øjne for, at man faktisk kan være keramikken som levevej. I dag er hun en markant formgiver inden for kunstkeramikken.  Foto: Vigga Wæhrens
Som ung overvejede Turi Heisselberg Pedersen at blive biolog, men et ophold på en kunsthøjskole åbnede hendes øjne for, at man faktisk kan være keramikken som levevej. I dag er hun en markant formgiver inden for kunstkeramikken. Foto: Vigga Wæhrens
Lyt til artiklen

Hvornår besluttede du dig for at blive keramiker?

»Som barn var jeg slet ikke bevidst om, at man kunne leve af at være keramiker. Der var ingen kunstnere i min familie, men fra jeg var helt lille, kunne jeg godt lide at bruge mine hænder og havde både sløjd og keramik som ekstra valgfag i skolen. Efter gymnasiet troede jeg, at jeg skulle være biolog, men så tog jeg på kunsthøjskole, og der var der nogen, der sagde til mig, at jeg da skulle søge ind på Designskolen Kolding. Og så gik det op for mig, at man kunne vælge keramik som sin levevej«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 2

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her