Hvornår blev du voksen?
»Menneskeligt var det, da jeg fik mit første barn som 30-årig og fik et nyt ansvar. Fagligt var det otte år senere, da jeg forsvarede min disputats om retsopgøret efter besættelsen i 1984. Pludselig opdagede jeg, at det, jeg skrev om, ikke bare foregik i et akademisk elfenbenstårn, men var levende realitet for andre mennesker. Der fik jeg det samfundsmæssige voksenansvar lagt på mig«.