Det var de færreste, heller ikke fødselaren selv, der forestillede sig, at en plads på bageste række i Folketingssalen og en beskeden titel som postordfører ville bane vejen til omtale i pressen og en relativt hurtig opstigning i de socialdemokratiske rækker.
Tungere profiler i partiet var efter folketingsvalget i 2015 vendt tilbage fra ministerkontorerne, og med udsigt til fire år som oppositionsparti satte de sig på de mest eftertragtede ordførerposter.