Det er en kriminalpolitisk kæmpe, som i en alder af 93 år er gået bort. Hans Henrik Brydensholt døde i søndags efter et langt liv, blandt andet som direktør for Kriminalforsorgen, dommer i Østre Landsret fra 1980 til 2002 og derefter dommer i to år ved Det Internationale Krigsforbrydertribunal i Haag.
Den sidste stilling tiltrådte han i en alder af 72 år. På det tidspunkt var han ikke klar til at gå på pension.




























