Godt 700 sider skulle der til, før Martin Hall fik skildret sig selv og det årti, 1980’erne, der både formede og dyrkede ham (og som han selv dyrkede) i det todelte værk ’Den sidste romantiker’ (2005). En bog, der rummede både den selvdyrkelse, der var en så stor del af Martin Hall og netop 1980’erne, og ramte plet i skildringen af den kolde distance og selviscenesættelse, som var en stor del af mange kunstneriske sjæle.
Nogle af de personligheder fra epoken, der hænges til tørre i bogen, er digteren Michael Strunge, poeten og kritikeren Poul Borum og såmænd Martin Hall himself.