»Livet kan blive ved med at blive rigere – hvis man gider mærke det«, lyder nogle af ordene, som Maria Marcus beskrev sig selv med på Litteratursiden.dk. At livet kan blive ved og ved med at folde sig glædesfyldt ud, når man står ved sig selv – med det hele – var forfatteren, psykoterapeuten, sexologen, foredragsholderen og rødstrømpen Maria Marcus selv en helt usædvanlig inspirerende frisindet bekræftelse af i årtier. Om morgenen 20. januar sov hun ifølge sin nærmeste familie fredfyldt ind efter at have fået en hjerneblødning aftenen før. Maria Marcus blev 90 år uden nogensinde at lade sig pensionere.
Hun blev ved med at være aktiv på alle områder. Så sent som i slutningen af 2016 skrev hun stadig klummer i dagbladet Information. Og selv om hun rationelt set er død i en relativt høj alder, så føles det ikke, som om kvindebevægelsen og danskerne har mistet en gammel dame, for iagttaget udefra virkede smukke, kloge, skarpe og modige Maria Marcus så levende og relevant som nogensinde.
I august 2016 lavede Politikens Lotte Thorsen et interview om alderdom og seksualitet. Det interview blev et af stederne, hvor Maria Marcus på baggrund af egen erfaring – hun brugte altid sine egne erfaringer – på det kraftigste dementerede, at man kan sætte lighedstegn mellem høj alder og dårlig eller ingen sex:
»Der var en kvinde, der sagde til mig for nylig: »Altså Maria, gider du det i din alder?«. Men det er jo helt oplagt, at sex er med til at give tilværelsen både energi, dybde og kontakt. Og når man får rigtig god kontakt til et andet menneske, får man også kontakt til sig selv«.
Sidste sang i regnen: Hollywood har mistet en af sine største profiler fra guldalderenI interviewet fortalte Maria Marcus også, at hendes sexliv ikke blev mindre fantastisk, efter at hun i begyndelsen af 2010 var udsat for, at en læge på Bispebjerg Hospital stak forkert i hendes rygmarv, da hun skulle opereres for tarmslyng.
En af konsekvenserne af lægefejlen var, at Maria Marcus blev lammet fra navlen og ned og derfor måtte sidde i kørestol i resten af sit liv. Hun blev ramt på førligheden, men hverken intellektet eller lysten. Hun frabad sig unødvendig omklamring, og hun blev ved med at have et kærligheds- og sexliv, der ganske vist forandrede sig, men ikke blev dårligere.
I 2012 skrev hun om det i bogen ’Dame med stol’, der er en af i alt knap 20 bogudgivelser skrevet af Maria Marcus.
Hendes sidste bog blev ’Kom du? En mosaik om orgasme’, der udkom i 2015. Året efter, hvor hun fyldte 90, genudgav hendes mangeårige forlag Tiderne Skifter hendes bog ’Den frygtelige sandhed – en brugsbog om kvinder og masokisme’.
Reaktionerne på Marcus’ væg på Facebook her i dagene efter hendes død har peget entydigt i retning af, at rigtig mange gerne vil hjælpe med at give hende et levende eftermæle
Maria Marcus’ banebrydende bog om, at et ønske om ligeværdighed og et behov for masochisme ikke er modsætninger, vakte enorm opsigt, da den første gang udkom i 1974, og den var på mange måder stadig aktuel i 2016. Hvilket siger lidt om, hvor fremsynet Maria Marcus var som sexolog, som intellektuel og som rødstrømpe.
Hun blev født i Hamburg i 1926. Hendes far var dommer. Da hun var 7 år, kom familien til København. Under Anden Verdenskrig levede de som flygtninge i Stockholm. I 1953 blev Maria Marcus mag.art. i litteratur fra Københavns Universitet. Samme år begyndte hun som kunstanmelder og teaterreporter på bl.a. Information. Fra 1961 til 1979 var hun programsekretær i Danmarks Radios tv-afdeling for kultur. Det job sagde hun op for i stedet at uddanne sig til gestalt- og kropspsykoterapeut. For kvindebevægelsen i Danmark blev hun tidligt sådan en figur, som alle bevægelser har brug for, siger Nanna Kalinka Bjerke, der er kommunikationsrådgiver og feministisk debattør: »Lige så mangfoldig kvindebevægelsen kan være, lige så styrende har den jo også været for, hvordan folk i bevægelsen tænkte. For man var nødt til at blive enige om nogle bestemte normer, så der ligesom var orden i geledderne. Den orden har Maria Marcus talt imod hele tiden. Det skylder vi hende en giga tak for. Hun var den, der kunne sige: »Jamen, sådan har jeg det ikke«, eller »Sådan ser jeg det ikke helt«. Især på det seksuelle område, som stadig er mytisk og tabubelagt«.
Nanna Kalinka Bjerke håber, at Maria Marcus’ tanker og bøger nu får en renæssance. Reaktionerne på Marcus’ væg på Facebook her i dagene efter hendes død har peget entydigt i retning af, at rigtig mange gerne vil hjælpe med at give hende et levende eftermæle. Voksne kvinder og mænd i alle aldre har på Facebook udtrykt deres sorg over, at hun er borte. Der er brug for hende. I et interview med Informations Karen Syberg i december 2015 blev Maria Marcus spurgt, om det i hendes levetid er blevet bedre med kvinders lyst, mod på at udfolde lysten og respekten for den. Maria Marcus svarede: »Jeg er jo lykkelig for, at jeg har levet midt i fremskridtstiden, jeg har aldrig skullet være flov over min lyst, min appetit på det, der foregår i sengen. Men respekten for mig selv på godt og ondt? For det, jeg faktisk oplevede – fysisk, følelsesmæssigt? Hvis det fortsat skal gå den rigtige vej, må vi også kigge ind under sengen. Ind på bunken af nullermænd – alt det, vi er blevet fyldt med af selvkritik, falsk beskedenhed og autoritetstro, ikke mindst med hensyn til orgasmen«. Hun efterlader sig døtrene Nana og Vinca Wiedemann.
fortsæt med at læse




























