Når de sværeste og farligste operationer eller medicinske behandlinger i dag bliver udført med en langt større erfaring og sikkerhed hos kirurgen eller medicineren, skyldes det i høj grad én enkelt person – fhv. overlæge og chef i Sundhedsstyrelsen Lone de Neergaard, død 72 år gammel.
Siden 1980 har hun fra diverse chefposter i Sundhedsstyrelsen og som sundhedsfaglig direktør i det hedengangene Hovedstadens Sygehusfællesskab (H:S) været en af de helt centrale nøglefigurer i udviklingen af det danske sundhedsvæsen.




























