0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Nytårstilbud: Følg med i Politiken hele året for kun 2021,- Køb nu

Et ikon i dansk politik fylder rundt: De færreste ved, hvad K står for

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
Navne
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Navne
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

70 år i dag. Få valgplakater har bidt sig så fast i danskernes bevidsthed, som den SF i 1992 hængte op på lygtepæle landet over. »Holger og konen siger nej til unionen«, lød dens fængende tekst, der selvfølgelig handlede om den daværende partiformand Holger K. Nielsens modstand mod EU og Maastricht-traktaten.

50,7 % af danskerne endte med at hoppe på nej-vognen, og en del af dem blev nok noget overraskede, da Holger K. Nielsen blot et år efter anbefalede et ja til selvsamme EU-traktat tilføjet fire danske forbehold. I hvert fald dalende hans popularitet drastisk blandt vælgerne, og den forblev lav, indtil han og SF i 1998 scorede titusinder af socialdemokratiske stemmer i meningsmålingerne i protest mod Poul Nyrup Rasmussens (S) efterlønsreform.

Med 34 år i folkestyrets tjeneste er det langt fra den eneste bølgedal Holger K. Nielsen har navigeret igennem. SF’eren fra Ribe startede sin parlamentariske karriere i 1981, men måtte tre år efter sande, at han ikke havde opnået genvalg. I 1987 vendte han stærkt tilbage og blev i Folketinget indtil sin pension sidste sommer.

I de 14 år, Holger K. Nielsen ledte SF, forsøgte han at positionere SF i de svære debatter. Nogle diskussioner var sværere at navigere i end andre. Da udlændingepolitik var på alles læber i starten af 00’erne, åbnede han på et landsmøde for et opgør med arrangerede ægteskaber, men endte med starte et opgør i egne rækker, fordi flere partifæller mente, at hans udtalelser hæmmede integrationen.

Da han i 2005 overgav faklen til Villy Søvndal, kunne han fra en tilbagetrukket position se SF’s popularitet tage til. Nedturen oplevede han dog fra første parket, da han blev inddraget i SF’s skæbnesvangre regeringssamarbejde med Socialdemokratiet og Radikale Venstre fra 2011 til 2014. Først som skatteminister i 422 dage, og derefter som udenrigsminister i 53 dage. ​

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts

Annonce